Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lokal brugsen overlever på øl og cigaretter

Det ser sort ud for LokalBrugsen i Tinghøj. Brugsen kører med underskud og overlever på at levere øl til værtshuse i Varde, og på kioskvarer og nydelsesmidler. Foto: Yvonn Tittel

Lokal brugsen overlever på øl og cigaretter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alene i årets første uge fik LokalBrugsen i Tinghøj 17.000 kroner i underskud. En del borgere beklagede sig på krisemøde torsdag over manglende varer. Det største salg er på kioskvarer, øl, spil og cigaretter.

Tinghøj: Svenning Pedersen fra Tinghøj Serviceudlejning sagde det helt åbent på borgermøde torsdag. Han tror ikke på, at LokalBrugsen i Tinghøj overlever.

- Jeg vil ikke være lyseslukker, og jeg vil rose bestyrelsen, som gør et kæmpe arbejde. Men det er altså år 2018 og mange af os herudefra kører på arbejde i Esbjerg og Varde og bruger måske frokostpausen på at handle. Det er trist at måtte lukke en brugs, men hvis vi ikke finder ud af, hvad vi vil, og tager konsekvensen, risikerer vi også at slide bestyrelsen op, sagde han og satte trumf på:

- Vi ligger for tæt på Varde. Det kan vi lige så godt erkende.

Sidste år måtte Tinghøj brugs for første gang sælge ud af værdipapirer for at få økonomien til at løbe rundt. LokalBrugsen kommer ud af 2017 med et underskud omkring 330.000 kroner, og det ser ikke meget anderledes ud i budget 2018. Skal brugsen bare op og løbe rundt, kræver det en stigning i omsætningen på 30 procent.

- Hvad nytter det, når man så kommer ned i brugsen, og så er der ingen varer, sagde flere af de fremmødte.

Brugsen vil være svær at undvære
Underskuddet
Indkaldelsen til borgermøde om LokalBrugsen i Tinghøj lød "Skal Brugsen åbne efter påske".I indkaldelsen er underskuddet udregnet til 5.500 kroner om ugen.

Brugsen når i 2017 cirka 5,7 mio kroner i omsætning. Tre millioner er fra øl, kioskvarer, spil og apoteksudsalg.

For at gå i 0 skal LokalBrugsen have omsætningen op på 7,5 mio kroner.

Den gennemsnitlige husstand i Danmark køber for 31.100 kroner dagligvarer om året. Børnefamilier, gamle, alle i gennemsnit. Holder det tal for Tinghøj, Orten og Mejls, kan brugsen ikke engang løbe rundt, hvis alle 180 i de tre byer husstande lagde hele deres indkøb i den. Til gengæld ville det se lyst ud, hvis samtlige 360 husstande i de tre byer plus opland gjorde det. Så vil omsætningen ligge omkring 11 millioner kroner.

Overlever som øldepot

LokalBrugsen omsatte i 2017 for under seks millioner kroner, og halvdelen af omsætningen var på nydelsesmidler, apotekerudsalget og kioskvarer. Den vare, der bliver solgt allermest af i brugsen er øl, fordi tidligere brugsuddelere har fundet en niche som lokal ølleverandør til en stribe værtshuse i Varde. Det giver omsætning, 600.000 kroner kommer fra at agere øldepot, men det giver ikke nødvendigvis indtjening.

Faktisk er der næsten ingen indtjening på præcis øl, kioskvarer, spil og apotekervarer, så det nøgne regnestykke, som lokalbrugsens rådgiver Kjeld Kirkedal havde med, siger at omsætningen skal op i 7,6 millioner kroner.

Det kan lade sig gøre, hvis alle 180 husstande i Tinghøj, Mejls og Orten byer handler alle deres dagligvarer i den lokale brugs. Eller hvis alle 360 husstande i lokalområdet med opland handler det halve i brugsen.

- Jeg har siddet og kigget på de tal. Tror man virkelig, at man kan få alle i Tinghøj, Mejls og Orten til at købe alle deres dagligvarer i LokalBrugsen? Det foregår jo langt fra i dag. Er der overhovedet et sammenhold herude, der gør, at vi fortjener en brugs, sagde en af de mange ældre borgere på mødet. Han fortsatte:

- Jeg er selv 70 år, og jeg handler faktisk i brugsen. Det gør os gamle, men vi har jo kun begrænset købekraft.

På trods af de mange tal, der blev vist på overheads, blev der ikke vist tal for hvor meget, LokalBrugsen har råd til at bløde. Den har stadig penge i banken, tjent før lukkeloven i 2012 tillod enhver at holde åbent stort set altid, men bestyrelsen har besluttet, at man lukker, før man oparbejder gæld. Og alene i årets første uge, hvor der blev givet 15 procent på alle varer, satte brugsen yderligere 17.000 kroner til.

- Jeg skal indrømme, vi er lige som alle andre. Vi handler måske halvdelen af vores varer her, sagde Brian Petersen.

Han er formand for den lokale gymnastikforening MOT GU, der blandt andet står for den årlige sportsfest, og her vil man savne den lokale brugs voldsomt, hvis den forsvinder.

- I foreningen køber vi alle varer i brugsen, og når vi holder sportsfest er det en kæmpe fordel, at vi blandt andet har en aftale om, at alt, vi ikke har åbnet, kan vi levere tilbage, så vi ikke får et stort svind. Det ville jo betyde mindre overskud til gymnastikken, sagde han.