Lene fra Krææs leverer pølser til brødrene Price

Lene Haahr har endnu ikke fået direkte feedback fra Price-brødrene, men det håber hun at få på et tidspunkt. Foto: Lene Weber

Lene fra Krææs leverer pølser til brødrene Price

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Feinschmeckerne brødrene Price og deres restaurantgæster har fået smag for vestjyske gourmetpølser produceret af Lene Haahr og hendes team hos slagterforretningen Krææs i Varde.

Varde: - Vi er vant til at levere til blandt andre Henne Kirkeby Kro og Ho Kro, men at vi nu også er nået hele vejen til København, nærmere bestemt brødrene Prices restaurant i Tivoli, er da ret fedt, lyder det fra indehaveren af Krææs, Lene Haahr.

Det er en af hendes tidligere medarbejdere, Trine Anneberg, der har sørget for at gøre de populære tv-kokke opmærksomme på de velsmagende specialiteter fra Varde. Hun skal til at studere i København og har samtidig fået job i køkkenet hos Restaurant Brdr. Price Tivoli.

De er disse to typer pølser, som nu også sælges i brødrenes Prices restaurant i København. De modnede gourmetpølser indeholder blandt andet fennikel og ost. Foto: Lene Weber
De er disse to typer pølser, som nu også sælges i brødrenes Prices restaurant i København. De modnede gourmetpølser indeholder blandt andet fennikel og ost. Foto: Lene Weber

Tre leveringer på kort tid

Trine, der kommer fra Tistrup, sørger for at transportere pølserne fra Varde til hovedstaden, og noget tyder på, at hun får en god undskyldning for at aflægge venner og familie jævnlige besøg, for siden Krææs begyndte at levere gourmetpølserne til Brdr. Price Tivoli for en måned siden, har restauranten allerede sendt bud efter flere pølser tre gange.

- Vi fremstiller to varianter af gourmetpølserne: En fennikelpølse med skåret svinekød, som skal modne i tre måneder, og en Vesterhavspølse med ost fra Thise Mejeri, som skal modne i to måneder, før smagen er præcis, som vi gerne vil have den. Og så ryger vi selv pølserne i egen røgovn, beretter Lene Haahr, der i øvrigt glæder sig over, at gourmet-slagterforretningen generelt oplever interesse fra kunder i en større og større radius.

Senest har forretningen således leveret til private selskaber i Horsens og Vejle.

Lene fra Krææs leverer pølser til brødrene Price

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce