Langt flere ansøgninger, end der var penge til

Outrup Speedway Club får 100.000 kr. til en ny servicebygning med kiosk, toiletter, handikapvenlige toiletforhold og adgangsvej. Arkivfoto

Langt flere ansøgninger, end der var penge til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

540.000 kroner uddelt fra LAG Fanø-Varde til projekter i Varde Kommune. Projekterne skal både skabe flere jobs og mere liv i lokalsamfundene.

Varde: Første uddelingsrunde af LAG-midler i LAG Fanø-Varde var en ren gyser, skriver LAG Fanø-Varde i en pressemeddelelse.

Der var ikke færre end 18 indsendte ansøgninger, og da der var ansøgt om mere end tre millioner kroner fra en pulje på knap 1.6 millioner kroner for hele 2019, så var det givet på forhånd, at der skulle foregå en hård prioritering. Støtten er gået til projekter, der både skal skabe flere jobs og mere liv i lokalsamfundene.

540.000 kroner uddelt her:

Følgende lokale projekter i Varde Kommune modtog tilsagn om tilskud på LAG bestyrelsesmødet 26. februar.

Contom ApS, Varde, modtager 240.400 kr. til etableringen af et mikrobryggeri med speciale i fadlagret øl.

Hesselhogaard, Starup, modtager 100.000 kr. til ombygning af en hestestald til værelsesudlejning og lokaler til klinik til Body SDS.

Pension Lærkelil, Skovlund, modtager ligeledes 100.000 kr. til opførelse af ferie/udlejningshytter i forbindelse med den bestående bed & breakfast.

Liv i Lunde ApS, Lunde, ønsker at forbedre rammevilkårene for landsbyklyngen Lunde-Lydum-Kvong ved at styrke købmandsforretningen i Lunde. Købmandsbutikken sikrer indkøbsmuligheder og fungerer som et fælles mødested. Hvor meget købmandsbutikken er støttet med fremgår dog ikke af pressemeddelelsen fra LAG Fanø-Varde.

Outrup Speedway Club, Outrup, ønsker at udskifte og udvide utidssvarende servicefaciliteter for at kunne tiltrække stadig flere brugere og gæster. Klubben modtager 100.000 kr. til en ny servicebygning med kiosk, toiletter, handikapvenlige toiletforhold og adgangsvej.

Langt flere ansøgninger, end der var penge til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce