Kunderne går: Politianmeldt restaurant i turistby får sin anden sure smiley på et år

På under et år har Kjærs Restaurant i Nørre Nebel fået to gange fået en sur smiley og er nu efter det seneste kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen meldt til politiet. Arkivfoto: Karin Kjærsgaard

Kunderne går: Politianmeldt restaurant i turistby får sin anden sure smiley på et år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fødevarestyrelsen anmelder Kjærs Restaurant i Nørre Nebel til politiet efter kontrolbesøg. Rengøringen er meget mangelfuld. Indehaver føler sig forfulgt.

Nørre Nebel: Det er ikke mere end et år siden, at Kjærs Restaurant i turistbyen Nørre Nebel fik en sur smiley. Både for mangelfuld rengøring og for fødevarer, der ikke var egnet til menneskeføde. Det udløste den 25. juni 2018 et bødeforlæg på 5.000 kroner til indehaveren Harun Avci. Og nu er den så gal igen.

Den 21. maj fik Kjærs Restaurant endnu en sur smiley efter tre glade smileys. Fødevarestyrelsen har efterfølgende politianmeldt Kjærs Restaurant og skriver i blandt andet i sin kontrolrapport:

Virksomheden fremstår generelt mangelfuldt rengjort på vægge, loft, gulv samt udstyr. Røremaskine er belagt med gammelt skidt. Vindueskarm fremstår på bundplade med ansamling af støv, som let lader sig fjerne med en hånd. Blender brugt dags dato fremstår med gammelt skidt, snavs og olie på betjeningspanel. Hurtighakker er samlet med tape, som har opsamlet skidt og snavs. Maskinen er i drift. Karm rundt om fryser fremstår med gammelt skidt og snavs, som let lader sig fjerne med en negl. Moppe, som anvendes til daglig gulvvask, lugter meget jordslået.

De må ikke presse os, men hjælpe os. Selvfølgelig gør vi rent. Det gør vi hver aften. Men når vi arbejder med mel, så bliver det selvfølgelig lidt beskidt.
Indehaver Harun Avci, Kjærs Restaurant

De må ikke presse os

Harun Avci føler sig forfulgt.

- De må ikke presse os, men hjælpe os. Selvfølgelig gør vi rent. Det gør vi hver aften. Men når vi arbejder med mel, så bliver det selvfølgelig lidt beskidt, siger Harun Avci.

Han undrer sig meget over Fødevarestyrelsen, der de seneste tre gange var kommet med en mand på kontrolbesøg. Og da var det lutter smil, hjælp og vejledning.

- Jeg synes ikke, det er pænt, at der kommer to for at tjekke mig. De ødelægger mig, siger Harun Avci.

Kunderne går

I den seneste kontrolrapport, der udløste en sur smiley, står der ikke, hvad han politianmeldes for.

JydskeVestkysten har bedt om en forklaring fra Fødevarestyrelsen, der endnu ikke er vendt tilbage. JydskeVestkysten vil også gerne vide, hvorfor Kjærs Restaurant denne gang havde besøg af to kontrollanter.

Harun Avci har allerede mærket konsekvenserne af den dårlige rengøring og efterfølgende sure smiley.

- Folk kigger på vores kontrolrapport og går, siger Harun Avci.

Kunderne går: Politianmeldt restaurant i turistby får sin anden sure smiley på et år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce