Kommuner skændes om udgifter til hjemløs på 16 mio. kroner: Hvem skal betale?

Claus Fjeldgaard, direktør for social og sundhed. Foto: Chresten Bergh

Kommuner skændes om udgifter til hjemløs på 16 mio. kroner: Hvem skal betale?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Guldborgsund Kommune mener, at Varde Kommune skal betale en regning på 16 millioner kroner for en hjemløs' ophold på forsorgshjem. Varde Kommune har sagt nej til et forlig, så nu mødes kommunerne i Vestre Landsret.

Varde/Nykøbing: Måske er det ligegyldigt om man er hjemløs i Vestjylland eller på Lolland/Falster - og dog. For hvilken kommune skal betale de sociale udgifter til en person uden fast adresse?

Guldborgsund Kommune med hovedstad i Nykøbing Falster har indledt et civilt søgsmål mod Varde Kommune, og de to kommuner mødes 20. februar i Vestre Landsret i Viborg.

Sagen handler om, hvem der skal betale i alt 16 millioner kroner for en hjemløs mands ophold på forsorgshjem i en periode fra 2009 til nu. Manden boede frem til cirka 2005 i Blaabjerg Kommune.

Senere var han i to perioder i job i Norge og havde perioder, hvor han ikke var hjemløs.

Han har også boet i flere kommuner i Danmark efter sine ophold i Norge. Varde Kommune mener, at han siden december 2005 ikke har kunnet karakteriseres som en Varde-borger.

Det er det, som Guldborgsund Kommune er uenig i. Kommunen har betalt regningen for hans ophold på forsorgshjem siden 2009, men ønsker det refunderet fra Varde Kommune. Pedro Michael, centerchef for socialområdet i Guldborgsund Kommune, skriver til JydskeVestkysten:

"Det vigtigste for os er, at borgerne får den service og hjælp, de har behov for, og som vi i kommunerne er forpligtet til at yde. Og det får de. Derfor behøver man som borger slet ikke at bekymre sig om en sag som denne. Sagen er alene et mellemkommunalt anliggende, hvor vi sammen med Varde Kommune skal finde ud af, hvem der skal betale for den hjælp, der gives. Sagens principielle spørgsmål handler om kriterierne for den mellemkommunale refusion, og jeg vil gerne understrege, at borgerne ikke kommer til at mærke, at vi og Varde Kommune er uenige om refusionsspørgsmålet. Vi stiller i Guldborgsund Kommune slet ikke spørgsmål ved, om borgerne skal have hjælp."

Retssagen
JydskeVestkysten kender ikke identiteten på den hjemløse.Personen boede i Blaabjerg Kommune, og i 2005 betalte Blaabjerg Kommune for et ophold på et forsorgshjem.

Derefter flyttede han til Norge og var selvforsørgende. Varde Kommune mener, at han siden da ikke har været at betragte som en Varde-borger.

Guldborgsund Kommune har betalt regningerne siden 2009. Kommunen mener, at den hjemløse stadig har sit seneste tilhørsforhold til den daværende Blaabjerg Kommune, hvilket altså betyder, at Varde Kommune skal betale for hans ophold på forsorgshjem.

De to kommuner mødes i Vestre Landsret 20. februar.
Claus Fjeldgaard, direktør for social og sundhed. Foto: Chresten Bergh
Claus Fjeldgaard, direktør for social og sundhed. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

Vundet i ankestyrelsen

Når kommuner er uenige, kører sagerne først i Ankestyrelsen, og kommunerne følger som regel deres afgørelser. I dette tilfælde har Ankestyrelsen to gange afgjort, at Guldborgsund Kommune skal betale, oplyser Varde Kommune.

Guldborgsund Kommune har tilbudt et forlig, hvor Varde Kommune skulle betale en del af regningen. Det afslog Varde Kommune, hvis vurdering er, at det slet ikke vil være lovligt at betale for noget, der er Guldborgsund Kommunes ansvar.

- Vi kan kun betale en ydelse, hvis vi har lovhjemmel til det, siger Claus Fjeldgaard, direktør for social og sundhed i Varde Kommune.

- Vi kan ikke bare indgå et forlig, når nogen truer med en retssag.

Claus Fjeldgaard, direktør for social og sundhed. Foto: Chresten Bergh
Claus Fjeldgaard, direktør for social og sundhed. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

Altid en risiko

Claus Fjeldgaard er ret sikker på, at Varde Kommune vinder, men han er åben om, at han kan tage fejl.

- Der er altid en risiko, siger han.

- Guldborgsund kommune må gøre det, fordi den tror, den har en sag, den kan vinde.

Godt system

Claus Fjeldgaard påpeger, at han synes, at systemet i forhold til betaling af udgifter til forsorgshjem grundlæggende er godt.

Hvis ikke det var hjemkommunen, der betalte udgifterne, så ville ingen kommuner oprette forsorgshjem, for det ville betyde, at de skulle betale for alle borgere, der flyttede ind. Derfor giver det mening, at det er kommunen, hvor der senest har været et tilhørsforhold, der betaler regningen.

Retssagens kerne er altså: Hvor har en hjemløs sit tilhørsforhold?

Kommuner skændes om udgifter til hjemløs på 16 mio. kroner: Hvem skal betale?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce