Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Købmanden holder ophørsudslag fra sygesengen

Det er hustruen Conni Jensen, som står for ophørsudsalget. Foto: Henrik Reintoft

Købmanden holder ophørsudslag fra sygesengen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Købmand Arne Jensen (69) er lige nu indlagt med hjerteproblemer, hvorfor hustruen Conni Jensen holder ophørsudsalg.

Nymindegab: Fire år skulle det tage Arne Jensen (69) at sælge sin købmandsforretning, som han har drevet siden 1984. Det er byen, som på lørdag holder stiftende generalforsamling i Nymindegab Invest Aps, der køber butikken for 850.000 kroner.

Arne Jensen holder lige nu ophørsudsalg, som han desværre selv er forhindret i at deltage i. Han er lige nu indlagt på sygehuset, hvorfor han ikke kan sige farvel til de mange gamle kunder.

- Hjertet pumper ikke, som det skal. Så jeg har det godt med, at det lukker. Det skal bare overstås, siger Arne Jensen.

Han glæder sig på byens og ikke mindst de mange turister vegne, at der fortsat vil være købmandsbutik i Nymindegab. Han havde nu gerne set, at han havde fået en million kroner, som var aftalt i første omgang.

- Jeg skal bare af med butikken. De får alt inventar med. Det er solgt som beset, siger Arne Jensen.

I købsaftalen står også, at køberne selv skal fjerne tankanlægget

Byen præsenterer sin nye købmand på lørdag
Hjertet pumper ikke, som det skal. Så jeg har det godt med, at det lukker. Det skal bare overstås.
Købmand Arne Jensen, Nymindegab

Halv pris

Arne Jensen forventer selv at blive frisk igen, så han sammen med sin hustru kan nyde den tredje alder. Ægteparret vil gerne rejse noget mere. Hustruen Conni Jensen (67) har taget over i butikken. Hun, der selv er uddannet i en brugs i 1966, arbejder faktisk 30 timer om ugen hos Købmand Hansen i Henne Strand, hvorfor hun har fået fri til at lukke mandens butik.

Den sidste åbningsdag er søndag den 26. november. Ophørsudvalget gik i gang i onsdags med halv pris, hvis man køber for mindst 400 kroner.

- Der var mange, der købte for 1200 kroner og gav 600 kroner. Især toiletpapir, køkkenrulle og vaskepulver, fortæller Conni Jensen.

Hun tilføjer, at frostvarer er der halv pris på, selv om man ikke køber for 400 kroner.

- Så kan vi få tømt butikken, siger Conni Jensen.

Til at hjælpe til med ophørsudsalget er også Else Henriksen.

- Arne har altid været så flink. Så selvfølgelige hjælper jeg, siger Else Henriksen, som faktisk også er folkepensionist.