Klar til DM i faldskærm: En sport der koster tid og penge


Klar til DM i faldskærm: En sport der koster tid og penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I deres job har de benene solidt plantet på jorden. Men sidst på ugen stiller de op i en noget speciel konkurrence.

Varde/Vamdrup: Det koster meget tid og mange penge, men ressourcerne forsvinder ikke bare ud i den blå luft. Et faldskærmshold fra Varde får nemlig nogle af ambitionerne opfyldt, men det er ikke uden omkostninger.

Fra torsdag til søndag er der DM i faldskærm i Vamdrup, og et at de deltagende hold er fra Varde Faldskærmsklub. Holdet består af Jan Agger, 41 år, fra Holstebro, Bjarne Gyldenlund, 39 år, fra Esbjerg og Kim Johnsen, 38 år, fra Varde.

Jan Agger er videomand og skal sørge for dokumentation for, hvad hans to holdkammerater laver i luften. Det er Kim Johnsen og Bjarne Gyldenlund, som laver de spring, som skal bedømmes af dommerne.

Holdet har i de seneste tre år fløjet sammen. For at blive klar til DM, så har holdet blandt andet været på træningslejr i USA i foråret.

Faldskærmsudspring er først og fremmest en hobby. Der findes stort set ikke professionelle faldskærmshold.

- Vi har et budget på cirka 230.000 kroner om året, siger Jan Agger, der til daglig er soldat.

Udgifterne fordeles mellem de tre springere på holdet.

Oven i kommer al den tid, som skal investeres i den ret specielle holdsport. De tre holdmedlemmer bor jo med en vis geografisk spredning.

Danmarks største faldskærmsklub
Med 500 medlemmer er Varde Faldskærmsklub i øjeblikket den største i landet.Der er 60-70 aktive i Varde, mens andre medlemmer reelt bruger andre flyvepladser end den i Varde eller er inaktive.

Det skyldes en stor geografisk spredning på medlemmerne.

Når der er alligevel er så mange springere i Varde, kan det skyldes den militære tilstedeværelse.

Mange medlemmer er nemlig soldater. 
Jan Agger, Kim Johnsen og Bjarne Gyldenlund bruger mange penge og meget tid på faldskærmsspring. Foto: Morten Nielsen
Jan Agger, Kim Johnsen og Bjarne Gyldenlund bruger mange penge og meget tid på faldskærmsspring. Foto: Morten Nielsen

Selve konkurrencen afvikles over fire dage. I praksis går DM ud på, at der springes fra 4000 meters højde. Det frie fald er på næsten 3000 meter, men har en varighed på blot 45 sekunder. I omkring 1000 meters højde udløses faldskærmene.

- Vi skal på forhånd gøre rede for, hvordan vi vil springe i det frie fald. Vi får så en bedømmelse efter sværhedsgrad, og hvorvidt vi har været i stand til at gennemføre springet, siger Kim Johnsen, der arbejder som gulvlægger.

Holdet fra Varde stiller op B-rækken.

- Det vil være en skuffelse, hvis ikke vi får en placering blandt de tre bedste, siger Bjarne Gyldenlund, der arbejder som tømrer.

Det er ikke en sport, man behøver at have dyrket fra barnsben. Kim Johnsen begyndte for syv år siden.

Men det er ikke kun granvoksne mænd, der dyrker faldskærm.

- Det er en sport for alle, siger Kim Johnsen.

 

 

 

Bjarne Gyldenlund og Kim Johnsen under et af de talrige træningsspring. Foto: Jan Agger
Bjarne Gyldenlund og Kim Johnsen under et af de talrige træningsspring. Foto: Jan Agger

Klar til DM i faldskærm: En sport der koster tid og penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce