Kims butik sælger langt mere end budgetteret: Dagli'Brugsen blev til en Fakta-butik

Kim Stykkel kan glæde sig over en øget omsætning. Foto: Morten Nielsen

Kims butik sælger langt mere end budgetteret: Dagli'Brugsen blev til en Fakta-butik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det her skal løfte hele landsbyen, siger butikschefen. Meget tyder indtil nu på, at beslutningen om en discountbutik er rigtig.

Varde: I sidste uge åbnede den tidligere Dagli'Brugsen i Agerbæk som Fakta-butik. Det betyder først og fremmest, at priserne falder. Og det ser ud til at være en succes.

- Vi har lagt et budget. Det har vist sig, at vi i de første dage har haft langt større omsætning end vores budget, siger butikschef Kim Stykkel.

Han er 35 år og har arbejdet det meste af sit liv i Coop. Blandt andet i SuperBrugsen i Nørre Nebel og i Fakta i samme by. Privat bor Kim Stykkel i Outrup. Han er lige begyndt på jobbet i Agerbæk.

Det er nummer to butik her på egnen, som Coop ændrer til en Fakta-butik. Det samme er sket med SuperBrugsen i Sønder Omme, der for et par uger siden åbnede som Fakta.

- Her i Agerbæk tog det 12 dage at ændre butikken fra Daglig'Brugsen. Vi troede, at det tog 14 dage, men vi kunne åbne allerede tirsdag, selv om åbningen var bebudet til torsdag, siger Kim Stykkel.

Den officielle åbning var dog torsdag.

På den lille uge har Fakta altså overgået sit budget.

- Det kan måske også skyldes nyhedens interesse. Det kan blive hverdag igen, siger Kim Stykkel.

Men de første dage lover godt.

- Den største forskel på Dagli'Brugsen og Fakta er priserne. Priserne ligger næsten fast i en Fakta-butik, priserne bestemmes af kæden. Der kan være forskel på priserne i Dagli'Brugser. Fakta har også flere varenumre, siger Kim Stykkel.

Kvickly er ejer
Det er Kvickly i Varde, der ejer Fakta i Agerbæk og har truffet beslutningen om at omdanne Dagli'Brugsen til en discountbutik.

Han håber det løfter byen

Han vurderer, at Faktas forretningsmodel passer godt ind i landsbyen Agerbæk - et område med cirka 1600 indbyggere.

Her er der også en købmandsbutik, bager, grill, tøjbutik og blandt andre en ejendomsmægler, et byggemarked og en hobbybutik. Men i de senere år har to tøjbutikker måttet dreje nøglen.

- Vi vil bestemt ikke forsøge at udkonkurrere nogen. Vi vil meget gerne, at der kommer så mange i Agerbæk som muligt og handler, og der er så mange butikker som muligt, siger Kim Stykkel.

Det er så planen, at transformationen fra Dagli'Brugsen til Fakta skal bidrage til øget handel i Agerbæk og løfte området generelt.

Kims butik sælger langt mere end budgetteret: Dagli'Brugsen blev til en Fakta-butik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce