Kandidaten fra Dansk Folkeparti: - Alle ældre over 80 skal have ret til en plads på et alderdomshjem

Marie Krarup (DF) er den eneste af de lokale folketingskandidater, der allerede er i Folketinget. Foto: André Thorup

Kandidaten fra Dansk Folkeparti: - Alle ældre over 80 skal have ret til en plads på et alderdomshjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folketingskandidater svarer på de samme spørgsmål. I dag er det Marie Krarup (DF), der er blevet interviewet.

Arbejdskraftmangel er en stor udfordring for en del af Varde Kommunes virksomheder. Hvad bør Folketinget gøre for at skaffe flere hænder i Vestjylland?

- Man skal sørge for at få opkvalificeret de folk, der er udenfor arbejdsmarkedet. Vi tror ikke på, der er behov for at trække folk til fra udlandet. Det, mener vi, er en overdrivelse. Der er sikkert nogle, der skal flyttes fra de store byer ud på landet og arbejde der. Og det må de så gøre. Det kan ikke passe, at vi trækker udlændinge til Danmark fra forskellige fjerne områder for at arbejde, når vi stadig har folk, som har behov for at komme i gang med noget.

Varde Kommune har endnu ikke fået del i udflytningen af statslige arbejdspladser og uddannelser. Er der nogle arbejdspladser eller uddannelser, som du gerne vil flytte til Varde?

- Jeg synes, det er svært at være meget konkret, for det skal jo være et stort puslespil. Men vi har lagt op til, at professionsbacheloruddannelser skal rykkes fra de store byer. Det kunne være sygeplejerskeruddannelser og folkeskolelæreruddannelser for eksempel. Den slags kunne jeg ikke se noget problem i at lægge i Varde. Og så skal man selvfølgelig være omhyggelig ved at bevare de uddannelsespladser, som man har. Nu er jeg gymnasieordfører, så jeg går meget op i, at man sørger for de små gymnasier. Det er vigtigt at have øje på. Vi har været med til at redde og holde hånden under de små gymnasier ved at give dem ekstra midler på finansloven.

Varde Kommune kæmper med at få finansieret et sundhedshus. Hvad skal Folketinget gøre for at få det nære sundhedsvæsen til at fungere?

- Der er den her sundhedsreform undervejs, hvor man vil lave sundhedscentre. Flere af dem og tættere på folk. Det, synes jeg, er en god ide.

Varde Kommune har haft et stort ønske om en ændring i udligningsordningen, der vil sende flere penge fra rige kommuner til blandt andre Varde Kommune. Hvor vigtig er en sådan ændring i udligningsordningen for dig?

- Den er vigtigt. Det er noget, som vi i Dansk Folkeparti går meget op i. Vi synes, det er en god ide at øge udligningen mellem de landsdele, som har meget, og dem, der har mindre. Danmark er ét land, selvom der er indkomstforskelle.

Hvad er egentlig forklaringen på, at der ikke sker noget på det her punkt?

- Det er, fordi der er modstand mod det. Det er ikke alle, der vil det.

Er der behov for mere regulering af landbruget for at begrænse udledningen af drivhusgasser?

- Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, der er behov for forskning på området, så man får nogle muligheder og finder frem til gode løsninger. Her er landbruget selv interesseret i at finde gode løsninger. Jeg synes ikke, man behøver at tvinge med afgifter, tvang og så videre. Jeg er sikker på, at det er noget, som landbruget vil gøre af sig selv, for det vil være en god markedsføring af dem selv, hvis man begynder at bruge metoder, som reducerer CO2-udledningen. Jeg ved, der er tale om forskellige foderarter, afgrøder og så videre. Der er ideer og noget, der allerede bliver gjort. Det synes jeg selvfølgelig, man skal fortsætte med, men jeg tror ikke, man behøver at gøre det med tvang.

Antallet af ældre over 80 år vil stige i Varde Kommune i de kommende årtier. Hvad vil du gøre for at sikre, at de fortsat kan få en god pleje?

- Vi er kommet med en masse forslag i den forgangne periode, hvoraf nogle er kommet igennem. Ældremilliard for eksempel. Så er vi kommet med det forslag her i valgkampen, at alle ældre over 80 skal have ret til en plads på et alderdomshjem. Det er for at vise, at man kan også bruge et alderdomshjem som et sted, hvor man har den sidste del af sit liv i stedet for at være et sted, hvor man nærmest først kommer, når man ikke kan klare sig overhovedet. Vi vil gerne sikre, at alle har ret til en plejehjemsplads.

Skal Folketinget bestemme, hvor mange pædagoger der skal være i Vardes daginstitutioner?

- Nej. Det synes jeg ikke.

Skal det fortsat være muligt at opstille kæmpevindmøller på land?

- Nej. Vi vil helst have havvindmøller.

Marie Krarup
  • 53 år.
  • Folketingsmedlem siden 2011. Har været kandidat i Vardekredsen siden 2013.
  • Bor i københavn.
  • Gift med Jacob Soelberg. Hun er mor til to voksne børn.

Kandidaten fra Dansk Folkeparti: - Alle ældre over 80 skal have ret til en plads på et alderdomshjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce