Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kæmpe vardelaks landet til laksepremieren: Han gav fødselshjælp for seks år siden

Søren Porsgaard med sin drøm af en vardelaks på 114 centimter og 16 kilo. Privatfoto

Kæmpe vardelaks landet til laksepremieren: Han gav fødselshjælp for seks år siden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søren Porsgaard fra Varde landede mandag morgen en vardelaks på 114 centimeter og 16 kilo. En laks, som han selv står fadder til.

Varde: Fem-seks år efter han stod fadder til en kommende vardelaks, så dræbte Søren Porsgaard fra Varde mandag morgen selv samme ved laksepremieren i Varde Å. Han har i mange år siddet i bestyrelsen i Varde Sportsfiskerforening, hvor han er formand for både Elfiske- og Klækkeriudvalget.

Han landede en sølvblank vardelaks på 114 centimeter og 16 kilo. En hanlaks, som han fangede opstrøms Sig Fiskeri, og en laks, som havde klippet sin fedtfinne som tegn på, at den er udsat.

- Så jeg har selv sat den ud. Som det er nu, er det en put and take-å, siger Søren Porsgaard, der sammen med lillebroren, Jakob Porsgaard, til daglig driver et tømrerfirma.

Men til laksepremieren lægger de sav, hammer og tommestok på hylden for at fange vardelaks.

Ligger på skrå i bilen

- Det er min største til dato. Den ligger på skrå i bagagerummet i min Peugeot 308. Ellers kan den ikke være der, siger Søren Porsgaard.

Han fortæller, at to andre lystfiskere forgæves havde bud efter laksen, som slog i overfladen. Men en rødgul spinneflue var en for stor fristelse for vardelaksen, som huggede til og trak over på den modsatte side. I første omgang troede han, at det var en pæn laks på godt 90 centimeter.

- Så så jeg halen. Det er sgu en fin fisk. Så blev det hele lidt panisk, siger Søren Porsgaard.

Cirka ti minutter tog det ham at lande vardelaksen, som er en af de største i flere år. Den hidtil største, stangfangede vardelaks nogensinde målte 121 centimeter og vejede 20,4 kilo. Den blev den 17. april 2010 fanget af Laurids Meldgaard for Tarm.

Kæmpe vardelaks landet til laksepremieren: Han gav fødselshjælp for seks år siden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.