Jublende tysk par: Tabt vielsesring afleveret lige før diamantbryllup

Renate og Erhardt Hänel er lykkelige over, at det lykkedes at genforene den vielsesring, parret fandt for et år siden, med sin ejer. Foto: Yvonn Tittel

Jublende tysk par: Tabt vielsesring afleveret lige før diamantbryllup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Renate og Erhardt Hänel fandt vielsesring i Varde for et år siden. Hver gang parret ville aflevere ringen var politiet lukket. Nu lykkedes det med avisens hjælp - lige før ringens ejers diamantbryllup.

Houstrup/Varde: I 38 år har Renate og Erhardt Hänel fra Spenge ved Hannover i Tyskland holdt ferie i Danmark. Nærmere bestemt ved kysten i Varde Kommune.

Parret er selv af ældre udgave, derfor har en vielsesring, det fandt sidste år foran Lidl i Varde, brændt i lommen. Mere og mere efterhånden som datoen i ringen, 30.03 har nærmet sig - for i år har ringens ejer diamantbryllup.

- Når vi har været tilbage i sommerhuset heroppe, har vi altid haft ringen med for at aflevere den til politiet i Varde. Men hver gang vi er kommet forbi, har der stået "Lukket", siger parret.

Det var Erhardt, der kom i tanker om, at han havde lagt mærke til avisens adresse, da ægteparret igen bankede forgæves på stationen i Varde i fredags.

- Pludselig sagde han, at avisen var flyttet om på Murtfeldts Plads, og så tænkte vi, at vi ville prøve på den måde at finde frem til ejeren, siger Renate.

Dét virkede.

Sagen om ringen
Ægteparret Hänel fandt ringen sidste år.Det har siden forsøgt at aflevere den på politistationen i Varde.

Notitsen i JydskeVestkysten har også medført et par knap så venlige sms'er. Blandt andet om at man altså skal aflevere fundne ting til politiet i Danmark. Men, det vidste parret altså godt.
Ringen, som hele historien handler om. Arkivfoto
Ringen, som hele historien handler om. Arkivfoto

Så var der gevinst

Den lille notits om en vielsesring med indgraveringen "Svend 30-3-59" blev lagt online fredag eftermiddag, og samme aften, klokken 23, ringede telefonen.

- Det var en, der hed Steffen, siger Erhardt Hänel.

Han kendte ikke nogen Steffen, men Steffen viste sig at være søn af Else Sundbæk, der den 30 marts kan fejre diamantbryllup med sin Svend. Nu endda med sin vielsesring på.

- Vi har lige været omme at aflevere ringen. Det var fantastisk hyggeligt, siger Renate og Erhardt Hänel begejstret.

For naturligvis kiggede ægteparret lige indenfor på JydskeVestkystens redaktion i Varde igen, for at sige tak for indsatsen.

Jublende tysk par: Tabt vielsesring afleveret lige før diamantbryllup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce