Italiensk restaurant får sur smiley: Falsk elitesmiley, fedtede tallerkner og generel beskidt

Restauranten er kendt gennem mange år i Blåvand. Foto: Google Street View

Italiensk restaurant får sur smiley: Falsk elitesmiley, fedtede tallerkner og generel beskidt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er mange forhold, der skal rettes op i italiensk restaurant. Det skyldes, at begge brødre bag Acqua Blu måtte rejse til fars begravelse i Italien, oplyser restauratør.

Blåvand: Den italienske restaurant Acqua Blu i turistbyen Blåvand har fået en sur smiley for en række forhold ved et kontrolbesøg af Fødevarestyrelsen den 21. juni.

Det, der for alvor udløser den sure smiley, er, at der på indgangsdøren var en elitesmiley. Den hang der uretmæssigt, fordi der ved et tidligere tilsyn - den 2. maj - blev givet en indskærpelse for håndtering af fødevarer. En indskærpelse er en mindre glad smiley - som altså ophæver elitesmileyen.

Bødeforlæg
Acqua Blu får foruden den sure smiley også et bødeforlæg på 5000 kroner.

Bærer præg af manglende oprydning

Men i forbindelse med det nye tilsyn bemærkede Fødevarestyrelsen, at der var en række steder i virksomheden, der var beskidt. "Virksomheden bærer præg af manglende oprydning og rengøring", skriver Fødevarestyrelsen i rapporten.

Det blev konstateret, at en blæser i kølerum var belagt med skidt, og gulvet var beskidt. Under inventaret var der gamle madrester.

Gummilister ved kølemontre i pizzafremstillingsområdet var beskidt, opvaskeafdelingen var beskidt, og på begge døre til kølerummene var der et lag indtørret skidt. En fryser med uemballeret dessertis var også beskidt. Det samme var alle skaldespande i køkkenet.

Tallerkener, fade og skåle var beskidte eller fedtede og skal desinficeres, bemærkes det i rapporten.

Der er også kritikpunkter fra Fødevarestyrelsen, når det gælder inventar. Således er et kølerumsgulv opbrudt og rustent. Fra et andet kølerum skaller malingen.

Brødre måtte begge rejse

Restaratør Salvatore Lalicata i Acqua Blu oplyser, at han og broren, som driver Acqua Blu sammen, var ramt af sørgelige omstændigheder og måtte rejse til deres far i Italien, som er alvorligt syg. Det var ikke så godt for rengøringen, at begge brødre var væk.

- Vi har rettet op på forholdene og ser nu frem til det næste besøg, så vi kan få vores glade smiley igen, siger Salvatore Lalicata.

Brødrene har drevet restauranten i mange år uden problemer med fødevaremyndighederne, oplyser Salvatore Lalicata.

Han oplyser, at man lige nu er ved at renovere kølerummene.

Italiensk restaurant får sur smiley: Falsk elitesmiley, fedtede tallerkner og generel beskidt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce