I Næsbjerg er fodbold en pigesport

De to søstre, Rikke Schultz og Helle Schultz Hansen (med briller), er en del af den store Schultz-familie. Foto: Sille Knudsen Friis

I Næsbjerg er fodbold en pigesport

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For 20 år siden eksisterede begrebet pigefodbold ikke i Næsbjerg. I dag er der flere piger end drenge, der spiller fodbold i byen.

Næsbjerg: Storesøster Helle Schultz Hansen, lillesøster Rikke Schultz, og resten af familien Schultz har i mange år kæmpet for pigefodbold i Næsbjerg. Nu er der flere unge piger end drenge, der spiller fodbold i byen.

- I Næsbjerg går vi meget op i, at det er lige for drenge og piger at spille fodbold. Hvis vi spørger om nye ressourcer, bliver det undersøgt med det samme, og det er uanset, om det er til drengene eller pigerne. Gennem årene er der kommer flere og flere piger til, men det er først i løbet af de sidste par år, at der er blevet flest. Sidste år blev U15 pigerne det bedste pigehold i Jylland, og i år er U17 drengene klar til Jysk Mesterskab. Jeg er glad for, at det er blevet mere udbredt at spille pigefodbold, og at vi har så godt et sammenhold i Næsbjerg-Rousthøje Ungdoms- og Idrætsforening, for det er det, vi kæmper for, siger storesøster Helle.

Fodboldfamilien
Helle Schultz Hansen og Rikke Schultz startede begge til boldspil, fordi det har stor betydning for deres familie, og fordi de rigtig godt kan lide at spille.Familien Schultz er en stor fodboldfamilie.

Både Helle Schultz og Rikke Schultz har spillet på DBU, og Jeppe Schultz spiller i EfB. Resten af familien spiller i NRUI.

Hele familien støtter godt op om hinanden. De er med ude til hinandens kampe og hepper med osv. Helle Schultz fortæller bl.a., at hendes idoler er hende forældre, fordi de altid har kørt hende til kampe osv., men også fordi de er så stor en del af NRUI.
Helle Schultz er den ældste og Rikke Schultz er den yngste af alle børnene, men alligevel holder de rigtig godt sammen, og støtter hinanden. Foto: Sille Knudsen Friis
Helle Schultz er den ældste og Rikke Schultz er den yngste af alle børnene, men alligevel holder de rigtig godt sammen, og støtter hinanden. Foto: Sille Knudsen Friis

En uretfærdig forskel på landsholdene

Både Rikke og Helle er enige om, at pigefodbolden har udviklet sig godt de seneste par år. De synes dog, at der mangler bedre forhold for kvindelandsholdet, så det bliver mere attraktivt for de unge fodboldpiger at have ambitioner om at komme på landsholdet.

- Vi synes, det er uretfærdigt, at kvinderne selv skal betale nogle af deres rejser, når de skal spille kampe, men at mændene ikke skal. I vores familie er der ikke rigtig forskel. For os er fodbold bare fodbold, lige meget hvilket køn man er, fortæller pigerne.

Pigerne har begge gået til fodbold, siden de var tre-fire år. I dag spiller de for NRUI, men de har spillet for andre klubber.

- Jeg har spillet fodbold så lang tid, som jeg kan huske, fortæller Rikke.

Hun spillede med drengene

- Da jeg startede til fodbold, var der ingen pigefodboldhold i NRUI, så jeg måtte spille med drengene. Jeg fik selvfølgelig en masse ud af at spille med dem, men det var alligevel ærgerligt, at der ikke var nogle pigehold, siger Helle Schultz.

I fremtiden regner begge piger med at forsætte med at spille bold. Helle ved dog ikke hvor lang tid, fordi hun også har arbejde og skal passe sin søn, Eskild.

Fordi Schultz-søstrene nu har Eskild med til fodbold, er de selvfølgelig også i fuld gang med at planlægge at starte et hold sammen for børn i hans alder.

I Næsbjerg er fodbold en pigesport

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce