Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Hvordan skal Frank lære at huske - når han ikke kan huske?

I begyndelsen var Frank Søndergaard så deprimeret, fordi han var ensom. Han kunne ikke huske, at han havde kone og børn. Nu får han, som mange med hjerneskader, medicin mod depressionen, og i øvrigt gør han store fremskridt. Foto: Chresten Bergh

Hvordan skal Frank lære at huske - når han ikke kan huske?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frank Søndergaard, 45 år og fra Vejle, faldt om med en hjerneblødning sidste sommer. Siden nytår har han været på Lunden og arbejder intensivt på at lære at huske.

Varde: På spejlet i badeværelset hænger billeder af morgenrutinen i nummerorden. Med tandbørstning og ansigtscreme og voks til håret. På hylden ved bruseren står en hårshampo og en kropsshampo med store sedler på, hvor der står "hår" og "krop".

- Det er at lære og lære og overlære, forklarer Ane Marie Jützler.

Hun er social- og sundhedshjælper på Bo- og Rehabiliteringscenter Lunden, og indtil for nylig var hun støtteperson for Frank.

- En ting er, når Frank har lært, at han skal vaske hår først og kroppen bagefter. For hvis han så, når han har vasket hår, ikke kan huske, om han har vasket hår, siger hun.

Før hjerneblødningen var Frank Søndergaard en aktiv mand. Gift med Heidi, far til Jacob og Anne og indehaver af Møblér Vejle, der hed Møbelhuset, dengang det var hans far, Jens Søndergaard, der drev butikken.

I sin fritid løb han maratonløb, og alt var godt.

Hvad er der sket med dig?

- Det ved jeg faktisk ikke.

En trafikulykke?

- Måske.

- Nej, griber Ane Marie ind.

Hun tager fat i identitetsbogen på bordet. De laminerede sider med billeder fortæller, at Frank hedder Frank, og der er et billede af ham. Der er billeder af børnene og af Heidi, af hjemmet i Vejle, overalt fulgt af små tekster. Til sidst med en ny side om, at Frank skal med Henrik op og besøge Kent i Norge i weekenden.

Camilla røg på institution da fejloperation gav hendes far hjerneskade

Faktisk svarer Frank Søndergaard klart nej til, at han laver mad. Men det er, fordi han ikke kan huske det. Foto: Chresten Bergh

Fra ingenting til alting

Hvem er Henrik?

- Det er min svoger, siger Frank.

Ane Maries griber venligt ind igen, og svoger bliver ændret til storebror.

- Præcis 15 måneder ældre end mig og Kent, siger Frank tydeligt.

Hans hukommelse slår til i ryk. Bedst som man tror, der ikke er noget, kommer guldkornene.

Hvordan har du det?

- Jeg har det ikke særlig godt. Det er svært for mig at skille det ud, siger Frank.

- Frank har alle ordene inde i sit hoved, men han kan ikke få dem ud, siger Ane Marie forklarende.

Hun ved det, hun har set det før. Også den depression, som Frank Søndergaard ankom i. Han troede, at han var forladt og følte sig ensom, fordi han ikke kunne huske sin kone og sine børn.

- Men Frank er hjemme hver weekend, siger Ane Marie.

- Er jeg dét? siger han.

Hjerneblødningen har været meget svær for hans børn. Den er stadig meget svær for dem. For ind imellem er han helt klar, andre gange er han langt væk.

- Som den weekend, hvor du var hjemme, og dig og Jacob skiftede dæk på bilen. Der var der hul igennem, og det var den gamle Frank, siger Ane Marie.

Det sker også i løbet af interviewet. Da han fortæller, at de netop har fået solgt møbelforretningen, til hans gode ven, og jeg spørger, om Heidi så stadig er i butikken?

Først går han i stå. Det samme gør Ane Marie Jützler, for det ved hun faktisk ikke. Men så udbryder han i en lang, sammenhængende sætning.

- Det er min kammerat, der har købt butikken. Jeg er sikker på, at han har tilbudt Heidi et job, og der er også et job til mig, hvis jeg engang bliver klar.

Det samme sker, da interviewet er færdigt, og jeg beder om Heidis mailadresse, så hun kan læse artiklen, for at beskytte sin mand imod misforståelser.

- Den kan jeg lige hente inde på kontoret, siger Ane Marie Jützler, men før hun når at gå, remser Frank den op, udenad.

En ting er, når Frank har lært, at han skal vaske hår først og kroppen bagefter. For hvis han så, når han har vasket hår, ikke kan huske, om han har vasket hår, siger hun.
Ane Marie Jützler
social- og sundhedshjælper

Hver dag sin seddel

Han træner, og han træner. Hans højre arm er lam, men den skal trænes op til at kunne holde skrulåget på tandpastaen, hvad som helst. Og først og fremmest træner han sit hoved.

I venstre lomme har han dagens seddel. Han får en ny hver dag, der punkt for punkt fortæller, hvad han skal. Med mellemrum bliver han evalueret, og det skal ske igen snart. Hele tiden for at vurdere, om der stadig er håb for forbedringer: Potentiale at træne med, som det hedder på Lunden.

Det har der været hidtil, og det er der stadig med Frank Søndergaard.

Tror du, at du bliver så rask, at du kommer hjem igen?

- Nej, det tror jeg ikke.

Hvorfor?

- Jeg ved ikke hvorfor, siger han.

- Det, Frank ikke kan udtrykke med ord, og måske heller ikke kan fange inde i hovedet, kan han mærke i maven. Følelser har en anden vej, siger Ane Marie Jützler.

Heldigvis har han humor

Ingen ved noget med sikkerhed. Selvom der er lang vej, så er han også kommet langt. Da han blev indskrevet på Lunden, direkte fra neurocenter Hammel, gik Frank Søndergaard med krykker og havde ikke noget sprog. Nu kan han selv gå ture i Lunden, han går selv i bad, og han hjælper med aftensmaden.

Selvom han først benægter det. Fordi han ikke kan huske det.

- Frank har den fordel, at han har meget humor, siger Ane Marie Jützler.

Hvilket han illustrerer på vej ud, da han skal over i ergoterapien. Ane Marie har glemt sin telefon, så den snupper han til hende.

- Jeg skal da også huske alt, siger han med et glimt i øjet.

Lunden Rehabiliteringsafdelingen
Bo- og rehabiliteringscenter Lunden i udkanten af Varde er landskendt for sin rehabilitering af mennesker med senhjerneskader. Det vil oftest sige mennesker, der har haft en hjerneblødning eller som har været involveret i en ulykke.JydskeVestkysten har fået lov at kigge indenfor og tale med beboere og brugere i de fire definerede afsnit: Rehabiliteringsafdelingen, Boafdelingen, Dagtilbuddet og Terapien.

Frank Søndergaard, der er portrættet fra Lunden i dag, er indkvarteret på rehabiliteringscentret, hvor det drejer sig om genoptræning fra morgen til aften, i alle døgnets gøremål.

Frank Søndergaard er fra Vejle. Han faldt om, da han sidste sommer var i sommerhus med familien. En hjerneblødning, 44 år gammel. Først kom han en måned på intensiv, så fem måneder på Neurocenter Hammel, derfra direkte til Bo- og Rehabiliteringscenter Lunden i Varde i januar. Ingen kan sige, hvor længe han har glæde af rehabiliteringen.