Husker du Varde-sagerne? Fyret chef fandt arbejdsglæden på et fabriksgulv

Tommy Søndergaard er her i gang på fabrikken i Tistrup. Arkivfoto: Orla Lund

Husker du Varde-sagerne? Fyret chef fandt arbejdsglæden på et fabriksgulv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad skete der med personalechefen i Varde Kommune, der var én af hovedpersonerne i de såkaldte Varde-sager for 15-19 år siden? Jo, han fandt en helt ny hylde i livet.

Varde/Tistrup: Tommy Søndergaard, 62 år, var kendt som én af hovedpersonerne i "Varde-sagerne", der kørte fra 2000 til 2004. Han var den person, der blev fyret. Angiveligt fordi han i 2000 udgav et personaleblad, som blandt andet rummede oplysninger om en anden kommunal chef, der havde fået en gevaldig lønforhøjelse.

Bladet blev beslaglagt, og Søndergaard, der var redaktør, blev fyret uden pension. Ved en retssag i 2004 fik han dog fuld oprejsning og en erstatning til en værdi af nogle millioner kroner.

Tommy Søndergaard fungerede blandt andet som personalechef i Varde Kommune. Men han vendte aldrig tilbage til et kommunalt topjob. Tommy Søndergaard arbejdede kortvarigt i en fagforening, men senere fandt han tilbage til arbejdsglæden på et fabriksgulv.

Jeg kunne lide kollegerne, og det gik op for mig, at jeg gerne ville blive.
Tommy Søndergaard, der fik et sommervikariat i produktionen på en fødevarefabrik.

Han begyndte som sommervikar

Det begyndte på fødevarevirksomheden Flensted Snitgrønt i Skovlund, hvor Tommy Søndergaard kom ind som sommervikar i 2006.

- Jeg kunne lide kollegerne, og det gik op for mig, at jeg gerne ville blive, siger Tommy Søndergaard, der nu var på en helt anden type arbejdsplads end de kommunale kontorer i Varde.

I begyndelsen skiltede han ikke så meget med, at han havde haft et chefjob, men det fandt kollegerne selvfølgelig ud af hen ad vejen.

Tonen er mere ligefrem på en fabrik, og så arbejder man selvsagt meget med kniv i en grøntafdeling. Men Tommy Søndergaard fik mere kniven at føle i den ellers mere polerede atmosfære i den kommunale forvaltning.

En god økonomi

Tommy Søndergaard fik et mere fast job på fødevarefabrikken, hvor han blev i 11 år. Han erkender, at han er priviligeret, for oven i sin løn får han jo altså den tjenestemandspension, som dommen berettigede ham til. Så økonomien har det godt.

For to år siden valgte Tommy Søndergaard dog at skifte job. Han arbejder nu på plastfabrikken Epsotech i Tistrup, stadig i produktionen.

- Jeg har altid dyrket fitness, blandt andet styrketræning, siger Tommy Søndergaard, som altså mødte med kræfter til at stå og løfte.

Arbejdet er ikke ufarligt

Det er heller ikke ufarligt. I 2014 væltede en 1,5 ton tung maskine ned over Tommy på Flensted.

- Men min gode fysik hjalp mig. Jeg nåede at springe, siger han.

Han fik dog en flænge i rygsøjlen. Det kostede en sygemelding på en måned, og Tommy fik desuden psykologhjælp i forbindelse med arbejdsulykken. Han har også været på arbejde på dage, hvor kolleger mistede en finger. Det er sket to gange over en periode på 11 år.

Men ellers har han trivedes og har kun haft to "almindelige" sygedage i sine mange år i produktionen.

Husker du Varde-sagerne? Fyret chef fandt arbejdsglæden på et fabriksgulv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce