Hotellejligheder, hytteby og autocamperplads er på vej til Ho

Ifølge Christian Anneberg bliver udsigten fra Skallingevej til Ho Bjerge holdt fri, da både hytter og autocamperpladser placeres i skel. Foto indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Skråfoto, 28. september 2018

Hotellejligheder, hytteby og autocamperplads er på vej til Ho

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blåvandshuk Golfcenter vil bygge hotellejligheder til golfspillerne, mens brødrene, Frits og Christian Annebjerg, har købt nabogrunden, hvor der skal opføres en mindre hytteby og pladser til autocamperne.

Ho: Der går forrygende på Blåvandshuk Golfcenter, der dog gerne vil se flere slag på golfbanen med udsigt til Ho Bugt. Derfor har ejeren af Blåvandshuk Golfcenter ansøgt om tilladelse til at opføre 100-150 ferielejligheder på Skallingevej 5.

Gården på den modsatte side er købt af Frits og Christian Anneberg fra Lunde og Tistrup. De har søgt om lov til at opføre op mod 80 naturhytter og 80 autocamperpladser på grunden, der grænser op mod Ho Bjerge. Og for at slå to fluer med et smæk er der ansøgt om at lave en ny samlet lokalplan, der muliggør byggerierne i det naturskønne område.

Det siger et flertal i plan og teknik ja til og indstiller nu til byrådet, at der laves et kommuneplantillæg og et lokalplansforslag.

- Det er ikke bare noget, vi laver. Der er en masse aspekter at tage hensyn til. Væksten kan godt gå hånd i hånd med naturbeskyttelsen, siger Preben Friis-Hauge (V), formand for plan og teknik.

Området er indenfor kystnærhedszonen, ligesom området rummer store natur-, landskabelige og kulturhistoriske værdier. Derudover er der en del paragraf 3-natur, mens også den meget sjældne og truede løgfrø er tidligere registreret i en sø i området.

Projekterne
Blåvandshuk Golfcenter, der er kinesisk ejet, købte for fire år siden Skallingevej 5. Her ønskes mulighed for at opføre op mod 150 hotelhuse.På Skallingevej 6 ønsker Frits og Christian Annebjerg at opføre en hytteby og en autocamperplads. Sidstnævnte har førsteprioritet. Hvis nogen ønsker at drive stedet, er de meget interesseret i henvendelser.

Hele området omfattet 17 hektar.

Hold fingrene væk

Niels Christiansen (K) siger som den eneste i udvalget nej til planerne.

- Gud hjælpe mig. Projektet med hyttebyen, det er den sidste åbne kile og flotte kig mod Ho Bjerge. Så hold da fingrene fra den mark, siger Niels Christiansen.

Han finder i stedet, at den nuværende og forladte Ho Camping på grunden ved siden kan bruges til hytteby. Den er ejet af Hvidbjerg Strand Feriepark, der har sat grunden til salg, hvor det er muligt at opføre 50 hytter.

Men det er trods mange samtaler ikke lykkedes at nå til enighed, hvorfor Frits og Christian Anneberg i stedet har købt Skallingevej 6.

- Vi har i mange år været forelsket i stedet, siger Christian Anneberg.

Stolte af naturen

Og inden kritikken tager til, så gør han opmærksom på, at de har købt stedet netop på baggrund af naturen. Og de har lyttet til kritikken fra flere lokale.

- Vi er stolte af naturen. Og vi har ingen intentioner om at ødelægge udsigten til Ho Bjerge, siger Christian Anneberg.

Selve hytterne, som skal opføres i klynger på syv, kommer til at ligge bagved gården og ned langs skellet til fodboldgolfbanen. Men de første hytter kommer tidligst i 2020 og slet ikke i et omfang på 80 som ansøgt. Højest 30-35 hytter.

30 ferieboliger

Det, som ligger ham mest på sinde, er som det første at få anlagt autocamperpladserne, som Varde Byråd og ProVarde har råbt efter i mange år. Autocamperpladserne anlægges langs skellet til træerne ind mod Ho Camping.

Den daglige leder af Blåvandshuk Golfcenter, Peter Nielsen (V), sidder også i plan og teknik, og han var derfor sendt uden for døren, da ansøgningen blev behandlet.

Også han siger, at de ikke har planer om at opføre nær så mange boligenheder som ansøgt. Her op mod 150 ferielejligheder. I første omgang vil de opføre 30 ferieboliger med udsigt ud over golfbanen og Ho Bugt. Og udsigten er altafgørende.

- Hvis de ikke kan se ud over golfbanen, så er de ikke interesserede, siger Peter Nielsen.

Han fortæller, at feriehusene i klynger op til fem skal indpasse sig i naturen. Eksempelvis med et tag af græstørv og formentlig kun i en etage.

Hotellejligheder, hytteby og autocamperplads er på vej til Ho

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce