Hjælpsomhed og forståelse er altid godt


Hjælpsomhed og forståelse er altid godt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

JydskeVestkysten spurgte fire af deltagerne i torsdagens møde i Skovlund-Ansager, hvordan et demensvenligt lokalsamfund ser ud i deres øjne?

Brødtekst


Miriam Heide, 66 år, pensionist og freelanceunderviser og tolk, bosat i Skovlund: - Et demensvenligt lokalsamfund ser ud, som vi allerede er. Vi hjælper hinanden og prøver at spotte hinanden. Det gør vi allerede, og det går mere og mere op for mig, jo mere jeg snakker med folk. Og det gælder i alle sammenhænge.
Miriam Heidi flyttede til Skovlund i 2001. Fra Odense. Det var hendes første møde med livet i en landsby.
- Det er supergodt. Men jeg tror altså også, at Skovlund er noget ekstraordinært. Nu er jeg faldet og har slået en revne i min knæskal, og da jeg ville til Esbjerg for at undervise, og ikke selv kan køre, så kørte min genbo fra Polen mig. Foto: Yvonn Tittel

Miriam Heide, 66 år, pensionist og freelanceunderviser og tolk, bosat i Skovlund: - Et demensvenligt lokalsamfund ser ud, som vi allerede er. Vi hjælper hinanden og prøver at spotte hinanden. Det gør vi allerede, og det går mere og mere op for mig, jo mere jeg snakker med folk. Og det gælder i alle sammenhænge. Miriam Heidi flyttede til Skovlund i 2001. Fra Odense. Det var hendes første møde med livet i en landsby. - Det er supergodt. Men jeg tror altså også, at Skovlund er noget ekstraordinært. Nu er jeg faldet og har slået en revne i min knæskal, og da jeg ville til Esbjerg for at undervise, og ikke selv kan køre, så kørte min genbo fra Polen mig. Foto: Yvonn Tittel


Magnus Dahlmann, Ansager, 65 år, pensionist og frivillig blandt andet i høj grad på ældre- og demensområdet: - Et demensvenligt lokalsamfund er et sted, hvor både de demensramte og deres pårørende kan få et godt og aktivt liv.
Når politikerne har skabt rammerne, og forvaltningen har kompetencerne, så er næste skridt, at lokalsamfundet skal lære at bruge kompetencerne. Jeg tror, vi bliver mere oplyste om, at hvis en bekendt bliver ramt af demens, så er det jo ikke sådan, at dagen efter kan han ikke spille badminton med mig. Jeg tror, at et af de værdisæt, vi skal nå frem til, er mod. Mod og engagement. Ellers er vi jo lidt ligesom strudse, der gerne vil stikke hovedet i jorden. Foto: Yvonn Tittel

Magnus Dahlmann, Ansager, 65 år, pensionist og frivillig blandt andet i høj grad på ældre- og demensområdet: - Et demensvenligt lokalsamfund er et sted, hvor både de demensramte og deres pårørende kan få et godt og aktivt liv. Når politikerne har skabt rammerne, og forvaltningen har kompetencerne, så er næste skridt, at lokalsamfundet skal lære at bruge kompetencerne. Jeg tror, vi bliver mere oplyste om, at hvis en bekendt bliver ramt af demens, så er det jo ikke sådan, at dagen efter kan han ikke spille badminton med mig. Jeg tror, at et af de værdisæt, vi skal nå frem til, er mod. Mod og engagement. Ellers er vi jo lidt ligesom strudse, der gerne vil stikke hovedet i jorden. Foto: Yvonn Tittel


Niels Jakob Jessen, 77 år, pensionist og formand for Ældre Sagen i Ølgod: - Det er svært at svare på, men selvfølgelig er det, at der er gode forhold for de demente og deres pårørende ikke mindst. Det er jo næsten de pårørendes sygdom.
Ældre Sagen var inviteret med til mødet, fordi den som interesseorganisation tager sig af den aldersgruppe, hvor demens hyppigst rammer.
- Det skal da være sådan, at de demente kan komme rundt. Det kan man godt arbejde med, for det er jo desværre sådan, at det er en sygdom, mange bliver berørt af. Foto: Yvonn Tittel

Niels Jakob Jessen, 77 år, pensionist og formand for Ældre Sagen i Ølgod: - Det er svært at svare på, men selvfølgelig er det, at der er gode forhold for de demente og deres pårørende ikke mindst. Det er jo næsten de pårørendes sygdom. Ældre Sagen var inviteret med til mødet, fordi den som interesseorganisation tager sig af den aldersgruppe, hvor demens hyppigst rammer. - Det skal da være sådan, at de demente kan komme rundt. Det kan man godt arbejde med, for det er jo desværre sådan, at det er en sygdom, mange bliver berørt af. Foto: Yvonn Tittel


Lisbeth Christiansen, Ølgod, 71 år, i bestyrelsen i Ældre Sagen i Ølgod: - Min mor var dement i ti år, inden hun døde. Det værste var den første tid. Vi børn forstod godt, hvor det bar hen, men jeg havde en gammel faster, der sagde, at ?hun skulle tage sig sammen?, og der var også andre, der syntes, det var mærkeligt, når hun sagde de samme ting igen.
Lisbeth Christiansen lærte blandt andet aldrig at konfrontere, men hellere snakke lidt efter munden.
- En dag, før mor kom på plejehjem, havde hun forvildet sig hjemmefra. Da min bror kørte derhen, så var hun kommet hjem, og sagde, at hun havde mødt en, der spurgte, om ikke de skulle følges hjem. Det var én, der forstod. Foto: Yvonn Tittel

Lisbeth Christiansen, Ølgod, 71 år, i bestyrelsen i Ældre Sagen i Ølgod: - Min mor var dement i ti år, inden hun døde. Det værste var den første tid. Vi børn forstod godt, hvor det bar hen, men jeg havde en gammel faster, der sagde, at ?hun skulle tage sig sammen?, og der var også andre, der syntes, det var mærkeligt, når hun sagde de samme ting igen. Lisbeth Christiansen lærte blandt andet aldrig at konfrontere, men hellere snakke lidt efter munden. - En dag, før mor kom på plejehjem, havde hun forvildet sig hjemmefra. Da min bror kørte derhen, så var hun kommet hjem, og sagde, at hun havde mødt en, der spurgte, om ikke de skulle følges hjem. Det var én, der forstod. Foto: Yvonn Tittel

Hjælpsomhed og forståelse er altid godt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce