Henrik Lind får sine folk ind i andelskassens bestyrelse

Milliardær og storaktionær i Danske Andelskassers Bank Henrik Lind fra Aarhus forsøgte sidste år at kuppe bestyrelsen. Men nu lægges der op til samarbejde, når to af hans folk køres til stilling til bestyrelsen ved den kommende ordinære generalforsamling. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Henrik Lind får sine folk ind i andelskassens bestyrelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter sidste års mislykkede kupforsøg i Danske Andelskassers Bank får storaktionæren Henrik Lind formentlig to af sine folk i bestyrelsen, da tre medlemmer trækker sig.

Selv om det var i december i fjor, så fik milliardæren Henrik Lind, der er storaktionær i Danske Andelskassers Bank, ikke den julegave, som han havde ønsket. Han led et svidende nederlag på den ekstraordinære generalforsamling i Danske Andelskassers Bank, hvis bestyrelse han ønskede smidt på porten. Den direkte årsag var, at bestyrelsen sagde nej til at indlede forhandlinger med Spar Nord Bank, som stod klar til at købe den hårdt trængte Danske Andelskassers Bank.

Men nu blødes der op på fronterne. Og i stedet for at strides vil de trække på samme hammel, når to af Henrik Linds folk til den kommende ordinære generalforsamling køres til stilling til at sidde i bestyrelsen. Der er tale om Michael Vilhelm Nielsen og Heine Bach. Derudover stiller adm. direktør Anders Hestbech fra Købstædernes Forsikring op til bestyrelsen.

Der er fire bestyrelsesmedlemmer på valg ved generalforsamlingen den 26. april, hvoraf kun gårdejer Klaus Moltesen fra Ribe genopstiller. Derimod trækker næstformand Helle Okholm fra Gilleleje, Britt Hauervig fra Svendborg og bankens mangeårige bestyrelsesmedlem, Asger Pedersen fra Outrup, sig fra bestyrelsen.

Banken vejrer forår og sidste år havde et reelt overskud før skat på 24,5 millioner kroner. Det skal ses i lyset af de fem foregående regnskabsår (2011-2015) med et samlet underskud før skat på 792 millioner kroner og samlede nedskrivninger på udlån på 1,5 milliarder kroner.

Henrik Lind får sine folk ind i andelskassens bestyrelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce