Helge Engelbrecht trækker stikket: Ingen Mariefestival næste år

Helge Engelbrecht under afviklingen af Mariefestivalen i sommer. Næste år bliver der ingen - og det er hans beslutning. Arkivfoto: John Randeris

Helge Engelbrecht trækker stikket: Ingen Mariefestival næste år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der bliver ikke en Mariefestival i Ansager næste år. Helge Engelbrecht mangler kræfterne, blandt andet på grund af sygdom i familien.

Ansager: Onsdag blev det meldt ud, at der ikke bliver Mariefestival i Ansager i år. Beslutningen er Helge Engelbrechts. JydskeVestkysten fanger ham i toget på vej til København.

- Der er ikke så meget andet i det, end at vi har hænderne fulde med alt andet, også i forhold til 2019, hvor vi har 10 års jubilæum i Mariehaven og 20 års jubilæum i Musikgalleriet, siger han og fortsætter:

- Vi skal heller ikke på turné næste efterår, derfor holdt vi familieråd og blev enige om at give den en pause.

Begge dine brødre er ramt af sygdom, spiller det ind?

- Det har ikke været afgørende. Det er ikke overskriften i det her, men jeg er blevet værge for min bror, John, der fik en dobbelt bypass i foråret, som forløb uheldigt. Han vågnede først tre uger senere, og i dag kan han stort set bevæge højre hånd, og er kommet på plejehjem i Vejle. Han har et stort hus, vi skal have tømt og solgt.

- Min lillebror Mads skulle have taget vagten, men han fik en blodprop for to måneder siden, og han kommer sig heldigvis så nogenlunde, men han kan ikke påtage sig det her.

Mariefestival
I 2017 blev Mariefestival afviklet i Ansager for femte gang.Med omkring 2000 publikummer, 500 musikere, 200 koncerter og 20 scener.

Pensionist i mandags

Du bliver jo heller ikke yngre?

- Jeg er lige blevet folkepensionist i mandags, jeg er faktisk på min første togtur med pensionistrabat.

Kan byen ikke løfte Mariefestivalen uden dig?

- Det tror jeg ikke. Hele det musikalske netværk, det er jo mig. Jeg prøvede sidste år, at få nogen til at tage over, men det er en kæmpe mundfuld. Det tager arbejdsmæssigt to-tre måneder for mig at planlægge en festival.

- Men de er selvfølgelig kede af det derhjemme i byen og kan ikke rigtig forstå det, og det er selvfølgelig ærgerligt, men det er lidt for stor en mundfuld for mig, så det er mig, der har truffet den beslutning, siger han og fortsætter:

- Jeg tror nu ikke, der sker alverden ved det. Vi får lige et år til at trække vejret, så kommer vi stærkt tilbage i 2019. Der er meget kraft i den festival. Den gør noget, der er rigtig godt for mange mennesker. Målt i antal, er den kun en tiendedel af Mariehaven, men vi måler ikke alt i antal, men i sammenhængskraft, og der er festivalen meget større.

Helge Engelbrecht trækker stikket: Ingen Mariefestival næste år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce