Han bruger en uge på at sætte julelys op - det synes han ikke rigtig er noget

Jonas Nielsen bruger en uge, fra morgen til aften, på at få julelysene op. Men, det regner han ikke for noget. Foto: André Thorup

Han bruger en uge på at sætte julelys op - det synes han ikke rigtig er noget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Siden Jonas Nielsen var helt lille, har den bedste gave til ham været lyskæder. De to han har arvet efter sin mormor ligger i originalæsker, som ingen andre i familien tør røre.

Alslev: Til næste år drømmer Jonas Nielsen på Marsvej i Alslev om at forstærke taget på carporten. Så skal der stå en rigtig grønlandsk kane og - hvis det bliver helt vildt: et par rensdyr, der kan bevæge sig og ånde damp.

- Det findes, siger han.

Jonas og Channe Nielsen er nemlig ikke bare vilde med julelys. De sælger det også. I virksomheden DetLED.dk. En virksomhed med stor vækst og fem, snart seks, medarbejdere.

Han første virksomhed, som han åbnede som 19-årig, havde kun julelys, og hed julebelysning.net. I dag sælger de lys til alle formål, og i høj grad til professionelt brug.

- Vi har solgt lys til Bakken, Tivoli, TV2 og DR, siger han stolt. Han fortsætter:

- Jeg ville gerne have været elektriker, men jeg havde så meget fravær i skolen på grund af sygdom, at jeg ikke kunne læse, skrive og regne godt nok til uddannelsen.

Han har en medfødt tarmsygdom. Den er der i dag styr på med medicin, og det med at læse, skrive og regne er han også blevet skrap til.

- Det er simpelthen nødvendigt som selvstændig, siger han.

For hele gaden
I år inviterede familien Nielsen for første gang alle naboer på Marsvej til æbleskiver, gløgg og kakao i forbindelse med, at julelysene blev tændt.Det skal være en årlig tradition.

Familien vil ikke melde en præcis dato ud, men det bliver omkring 1. december, bare ikke samme dag som byen tænder sit juletræ.
Jonas, Channe og lille Cecilie i havens helt eget jule-lysshow. Foto: Yvonn Tittel
Jonas, Channe og lille Cecilie i havens helt eget jule-lysshow. Foto: Yvonn Tittel

Det er da ingenting

Han synes ikke selv, at lyskæderne og julefigurerne i haven er noget at skrive om.

Bare fordi han bruger en uge på at sætte det hele op, hvor han vel at mærke arbejder fra morgen til sen aften.

- Vi håber, det bliver snevejr, så man ikke kan se ledningerne, siger Channe.

Ledningerne er synlige, når der er lyst. Men kun til januar, for familien Nielsen piller alt ned igen. Ikke en eneste lyskæde får lov at hænge sommeren over for nemheds skyld. Heller ikke dem, der løber langs tagrygningen. Til gengæld har Jonas Nielsen købt en special-stige til dén opgave.

Når familien Nielsen lover, at næste år bliver der meget mere, kan det være svært at se, hvor det skal være henne? Foto: André Thorup
Når familien Nielsen lover, at næste år bliver der meget mere, kan det være svært at se, hvor det skal være henne? Foto: André Thorup

Kun én ting er de uenige om - juletræet!

Jonas og Channe har mødt hinanden på nettet, og de har været kærester i syv år. De er forbavsende enige om alt, lige bortset fra juletræet.

- Da vi skulle vælge køkken, bad og alt inventar til huset tog det kun et par timer, siger han.

- Til gengæld plejer det at tage tre-fire timer at vælge juletræ, siger hun.

De er enige om, at træet skal gå helt i kip. Men hun vil have luft mellem grenene, og det vil han ikke.

De skal ud at finde træet i dag, og så skal de to lyskæder på, som han har arvet efter sin mormor.

- De ligger stadig i originalæskerne, siger han stolt.

- Ingen andre i familien tør røre dem, siger hun.

Gruppen af rensdyr er blandt Jonas Nielsens egne yndlinge-lysfigurer i haven.  Foto: Yvonn Tittel
Gruppen af rensdyr er blandt Jonas Nielsens egne yndlinge-lysfigurer i haven. Foto: Yvonn Tittel

Meget mere til næste år

På de øverste grene har de levende lys, og så skal der synges og danses om træet. For uanset Jonas Nielsens forkærlighed for alt med strøm i, så skal julen være gammeldags.

- Vi giver heller ikke store pakker. Det går vi ikke op i, siger han.

Det er hyggen og samværet, imens han allerede drømmer om mere julelys i haven til næste år.

- I år har vi stillet det, der kan være i tre ladbiler, op. Næste år bliver det fire, for vi har slet ikke noget til den side, siger han og peger mod havens ene ende.

Allerede til januar skal han for første gang til verdens største elektronikmesse, Smart-messen i Las Vegas, og her får han nok nogle ideer.

De vildeste prøver han af i haven, før han eventuelt sætter dem til salg til andre. Og selvom det ser imponerende ud, så æder de mange lys ikke strømregningen.

Juleporten er også ny i år. Foto: André Thorup
Juleporten er også ny i år. Foto: André Thorup

Flere sikringsgrupper - for en sikkerheds skyld

- Vi bruger kun for 6-700 kroner mere i december. Det er jo led-lys, siger Channe.

Huset er født med en sikringsgruppe kun til julens udendørs lys, og når der skal bygges carport i foråret tilføjer Jonas Nielsen to mere. For en sikkerheds skyld, og fordi han egentlig ikke synes, de har ret meget julelys oppe endnu. Han har også lavet strømudtag flere steder i haven og drømmer om at grave ledningerne ned.

De seneste år har de planlagt også at bruge deres egen juleudsmykning som reklame til forretningen. Det er bare ikke blevet til noget endnu.

- I år har vi ellers fået lavet en video, vi ville have lagt op. Det er bare ikke blevet til noget, fordi salget er eksploderet lige siden sommer, siger Channe.

Jonas Nielsen har al juleudsmykning ude. Så tager Channe sig af hjemmet inde, hvor julen altid bliver holdt i rødt og grønt, for det er nu engang den farve, julen skal have, i familien Nielsen. Foto: André Thorup
Jonas Nielsen har al juleudsmykning ude. Så tager Channe sig af hjemmet inde, hvor julen altid bliver holdt i rødt og grønt, for det er nu engang den farve, julen skal have, i familien Nielsen. Foto: André Thorup
Detaljer er der overalt. Foto: André Thorup
Detaljer er der overalt. Foto: André Thorup
Julelysenes land er USA, så intet under, at julehilsnen er på amerikansk. Foto: André Thorup
Julelysenes land er USA, så intet under, at julehilsnen er på amerikansk. Foto: André Thorup
Nordpolen, pingviner, der er alt i haven på Marsvej i december. Foto: André Thorup
Nordpolen, pingviner, der er alt i haven på Marsvej i december. Foto: André Thorup

Han bruger en uge på at sætte julelys op - det synes han ikke rigtig er noget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce