Gamle elever til jubilæumsfest - er de mon kommet for at blive?

Gensynsglæden lyser ud af musiklærer Kim Ross, da gamle elever vendte "hjem" for at fejre 50 års jubilæet. Foto: Chresten Bergh

Gamle elever til jubilæumsfest - er de mon kommet for at blive?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Passer det, at fremtidens unge voksne hellere vil bo i provinsen? Det bekræfter en helt ny undersøgelse. I en festlig anledning, nemlig 50 året for Varde Gymnasium, spurgte vi en stribe gamle elever, om de har tænkt sig at komme "hjem" igen.

Varde: Man kan for-feste på mange måder. At synge sammen er én mulighed. 17 tidligere gymnasieelever varmede op til den officielle jubilæumsfest ved at give den fuld skala i gymnasiets runde musikhus. For alle var det et glædeligt gensyn med musiklærerne Kim Ross og Mette Mørup, der stod for denne musikalske optakt.

- Vi skal blandt andet synge titelnummeret fra Hair - musicalen kom på Broadway i 1968, samme år som Varde Gymnasium blev etableret. Selvom koret i dag er fra vidt forskellige årgange, så tror jeg, at de fleste kender sangene fra Hair, sagde Kim Ross inden han med boblende energi svang taktstokken sammen med sin kollega.

Flyttestrømmen vender
Unge voksne vil bo i provinsen Det er en myte, at befolkningen i stor stil flytter mod de store byer, og at det primært er ældre, som bliver tilbage i provinsen. Det er konklusionen i en ny rapport, som forskningschef fra Aalborg Universitet, Hans Thor Andersen, netop har publiceret. Den viser, at særligt aldersgruppen 25-39 år søger væk fra de større byer og ud i land- og yderkommuner.Krisen fra 2008 og årene frem fik boligmarkedet til at gå helt i stå i store dele af landet. Det gav et voldsomt skifte i bosætningsmønsteret, og befolkningen flyttede i stigende grad til bykommunerne. Men fra omkring 2013 er udviklingen vendt- De fleste, der flytter væk, er unge i 20'erne, og de fleste, der flytter til, er i 30'erne og opefter. Faktisk har de fleste yder- og landkommuner nu en nettotilflytning af familier med arbejde.

Kilde: H.T. Andersen og H. Nørgaard (2018): "To myter om den regionale befolkningsudvikling"
.Godt 500 gæster havde tilmeldt sig jubilæumsfesten, der gik i gang efter redaktionens slutning. Men for-festen med musikworkshop, var en festlig intro før den stod på rundvisning af skolen, velkomsttale ved rektor Finn Olsen, spisning og Lanciers. Foto: Chresten Berg.

Foto: Chresten Bergh

To mostre vender hjem

De to mostre, Anna Byriel Skov (21) fra Agerbæk og Sisse Sandholt Klemmensen (21) fra Ølgod havde aftalt at mødes til jubilæet. De skal dog ikke med til festen, da de har andre planer, men den musikalske for-fest ville de ikke gå glip af. Anna og Sisse blev studenter i 2016. De gik i samme klasse, men bor i dag i hver sin ende af landet. Anna i Århus og Sisse i København. Moster-titlen spiller en vigtig fremtidig rolle.

- Jeg fornemmer, at det med at bo i storbyen godt kan være en ungdomsting. Jeg er lige rejst til Århus, fordi min søster og min lille niece bor der. Hvad jeg vil uddanne mig til, har jeg endnu ikke helt besluttet, men når jeg er færdig, tænker jeg, at jeg vil tilbage. Måske ikke til Agerbæk hvor mine forældre bor, og hvor jeg selv er vokset op. Men helt klart tæt på min familie, og gerne i provinsen, siger Anna.

50 år med Varde Gymnasium
1968: 1. august startede Varde Gymnasium i lejede lokaler i den tidligere Tekniske Skole på Skolevej i Varde

1970: I august begyndte undervisningen i den ikke helt færdige bygning ved Lunden

1980: Den nye østfløj (med de små vinduer) blev taget i brug i august

2006: Fra foråret blev elevtorvet blev taget i brug. Nyt stort kantinekøkken blev bygget, der kom elevgarderobe i kælderen og en ny cykelkælder (hvor Handelsskolen i dag har kantine)

2011: Campus blev bygget. Handelsskolen, 10iCampus og VUC flyttede ind i august. Cykelkælderen fra 2006 blev til kantine

2012: Alle naturfagslokalerne blev renoveret

2013: Musikhuset blev taget i brug og solcelleanlægget på skolens tag blev sat i drift i maj

2014: I foråret blev observatoriet åbnet

2016: I november var Idrætshallen klar til brug
Stemmer fra forskellige årgange. Der var god energi og smuk sang fra de 17  tidligere elever, der havde meldt sig til sang-workshoppen. Foto: Chresten Bergh
Stemmer fra forskellige årgange. Der var god energi og smuk sang fra de 17 tidligere elever, der havde meldt sig til sang-workshoppen. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

I nærheden af familien

Klassekammeraten Sisse Sandholt Klemmensen nikker. Hun studerer audiologopædi i København, det er tale-, høre-, læsepædagog.

- Jeg har boet i min Københavnerlejlighed i en måned. Men jeg ved allerede nu, at jeg ikke bliver i hovedstaden. Mine forældre bor i Ølgod, min storesøster i Hjerting og så har jeg en storebror i Frederikssund. Ham ser jeg ikke så tit, fordi han bor så langt væk, forklarer Sisse, der derfor vil prioritere at bo tæt ved sin familie. Måske i Silkeborg, det lyder til at være en dejlig by af passende størrelse, tilføjer hun.

De to mostre, Anna Byriel Skov (tv) og Sisse Sandholt Klemmesen bor henholdsvis i Århus og København. Begge regner med at flytte tilbage til provinsen. Foto: Chresten Bergh
De to mostre, Anna Byriel Skov (tv) og Sisse Sandholt Klemmesen bor henholdsvis i Århus og København. Begge regner med at flytte tilbage til provinsen. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

Bekræftende tendenser

Linet op med sopraner yderst til venstre, bas og tenor i midten, og alt-stemmerne på højre flanke står de der, de smukke unge mennesker, ranke og på en række. Hjemvendt for en kort stund for at fejre 50 året, fællesskabet, minderne og vennerne - et tilhørsforhold hvor også gymnasietiden er et vigtigt ankerpunkt.

Om flyttestrømmen, som undersøgelsen viser, virkelig er ved at vende, er nok for tidlig at svare på, men de gamle gymnasieelever er i hvert fald med til at bekræfte tendensen.

25-årige Jeppe Friis fra Outrup bor i Kalundborg, hvor han underviser som lærer og samtidig tager en merit-uddannelse. - Min kæreste læser medicin og bor i Odense, hun er fra Øse. Vi vil begge gerne tilbage til provinsen, men alt afhænger af, om vi kan få job, siger Jeppe Friis. Foto: Chresten Bergh

Med det store smil i midten står Morten Julius fra Mejls. Han håber på at komme ind på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. -  Jeg vil aldrig bo længere end to timer fra min familie. Jeg er skilsmissebarn og har familie både på øst- og vestkysten. Jeg har kun boet i Esbjerg i kortere tid, men er allerede træt af trafik og larm. Jeg kan godt se mig selv i en lille gård på landet, fortæller han. Foto: Chresten Bergh

Monique Hundebøl (25) er helt optaget af at synge. Hun er kæreste med Jeppe Friis. Monique læser medicin i Odense og er færdig med 8. semester. Lige nu har hun et år, hvor hun forsker i brystkræft. - Jeg vil gerne tilbage på landet, men alt afhæger af jobmulighederne, siger hun.  Foto: Chresten Bergh

Annonce
Annonce
Annonce