Frodes forsamlingshus får en ny forening

Frode Flyvbjerg Kristensen håber, at det lykkes at få forsamlingshuset op at flyve igen. Og det første større arrangement med en økologisk fødevarefestival er allerede på vej. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Frodes forsamlingshus får en ny forening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er stor opbakning til at gå videre med at få gang i Nordenskov Forsamlingshus, som Frode Flyvbjerg Kristensen købte på en tvangsauktion. Ny forening skal stiftes.

Nordenskov: Fugl Føniks eller ragnarok. Sådan har udsigterne været for Nordenskov Forsamlingshus fra 1895. Et forsamlingshus som Frode Flyvbjerg Kristensen for nylig købte for 235.000 kroner på tvangsauktion, da den tidligere andelsforening ikke kunne betale terminen.

Efter et møde med 30 deltagere så er udsigterne lysere for forsamlingshuset, som har en reel mulighed for at komme på vingerne igen.

- Der er et stort flertal for, at vi skal arbejde videre med forsamlingshuset. Og vi har nedsat et arbejdende udvalg, siger Frode Flyvbjerg Kristensen.

Udvalget består blandt andre af advokat Holm fra Bolhede og Bjarne Tarp. Den første opgave er få lavet et sæt vedtægter for en ny forening eller selskab, der skal drive Nordenskov Forsamlingshus. Og målet skal være, at den køber forsamlingshuset af Frode Flyvbjerg Kristensen. Han er endda parat til at låne pengene til foreningen.

Nøglehus

Udgangspunktet er, at forsamlingshuset skal være et nøglehus, som allerede nu kan bookes. Og der er lavet aftaler med et par stykker, der kan lave mad.

Hvis det lykkes at få stablet en ny forening på benene, så er der to store renoveringsopgaver. Det er et nyt tag og nye vinduer, mens medlemmerne vil shine forsamlingshuset op indvendigt. Derefter skal forsamlingshuset løbende renoveres.

Det første store, kulturelle arrangement er allerede på vej. Det er en økologisk fødevarefestival i foråret. Når et oplæg til nye vedtægter er på plads, så indkalder arbejdsgruppen til et nyt borgermøde. Og hvis der fortsat er opbakning, så kommer der en stiftende generalforsamling.

Frodes forsamlingshus får en ny forening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce