Friskole fejrede sin leder med fuglehuse, kagemand, sang og blomster

Jette Bech Mathiesen, leder af Skovlund Friskole, træder ud af døren, hvor børnene har dannet en flagalle. Foto: Chresten Bergh

Friskole fejrede sin leder med fuglehuse, kagemand, sang og blomster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I fem år har Jette Bech Mathiesen ledet Skovlund Friskole. I næste uge fylder hun 50 år, så fredag blev hun hyldet af elever, personaler og enkelte andre gæster.

Skovlund: Hun er mødt på arbejde og er inde på skolen. Ude i skolegården har eleverne stillet sig op. De har hver en blomst og et dannebrogsflag. De fleste blomster er gule, men enkelte børn har blomster med, der stikker ud: En gren, en hel buket eller en langstilket rose for eksempel. De har dannet en flagalle i en halvcirkel fra den ene dør til den anden.

Den ene dør åbner, og Jette Bech Mathiesen træder ud, mens de cirka 90 børn vifter med hver deres flag. Hun går igennem flagalleen hen til den næste dør. Her må hun stå, mens alle børnene passerer hende og afleverer deres blomster til hende. Hun ender med at stå med en kæmpe buket, da også de voksne vil ind på skolen og have et knus af fødselaren på vejen.

Jette Bech Mathiesen bliver 50 år, og fejringen er i gang.

Hun har haft en drøm om, hvordan en friskole skulle se ud, og hun har fået lov til at føre drømmen ud i virkeligheden.
Karen Toksvig Larsen, friskoleformand, om skoleleder Jette Bech Mathiesen
Ved den anden dør modtager Jette Bech Mathiesen blomst efter blomst fra børnene. Foto: Chresten Bergh
Ved den anden dør modtager Jette Bech Mathiesen blomst efter blomst fra børnene. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

En skole fra bunden

Jette Bech Mathiesen blev for næsten præcis fem år siden præsenteret som den nye skoleleder for den dengang endnu ikke etablerede friskole. Skovlund Skole - den daværende folkeskole - var i gang med sit sidste skoleår, og den nye friskoleforening var i gang med det kæmpe arbejde med at finde ud af, hvordan man egentlig starter en skole.

Hun har altså præget friskolen, inden den overhovedet ejede den skolegård, som hun nu bliver hyldet i.

- Og vi håber at have hende i rigtig mange år, siger friskolens formand, Karen Toksvig Larsen.

I år har i øvrigt været et godt år for friskolen elevmæssigt. I sidste uge begyndte elev nummer 93.

Seks-årige Josefine Blom fra 0. klasse spiser et rundstykke på alternativ vis. Foto: Chresten Bergh
Seks-årige Josefine Blom fra 0. klasse spiser et rundstykke på alternativ vis. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

Sang og rundstykker

Fejringen er rykket indenfor ned i gymnastiksalen. Børnene og lærere hænger flagene på ribberne, og midt i rummet er der en kæmpe kagemand. Men først er der sang og rundstykker til alle.

Det er en glad dag, og ifølge Karen Toksvig Larsen passer det til Jette Bech Mathiesen. Formanden synes nemlig, at det er kendetegnende for Jette Bech Mathiesen, at hun skaber glæde på skolen. Både arbejdsglæde for personalet og glæde hos børnene.

- Der er en utrolig god stemning på skolen altid, siger hun.

Et barn er åbenbart enig. Foran skolelederen er der et brev skrevet med både små og store bogstaver. I stedet for mellemrum er der streger mellem ordene: "En person som dig spreder glæde på sin vej. En lille tak fra mig. Fordi du er dig".

Og Jette Bech Mathiesen er glad for at høre, at hun bliver forbundet med glæde.

- Det er vigtigt for mig, at alle har det godt, siger hun.

- Når vi har det godt, så bliver det sjovere at lære.

Klar med en langstilket rose. Foto: Chresten Bergh
Klar med en langstilket rose. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

Fuglekasser og fødselsdagshilsner

Og så er det tid til gaver. Fra personalet får hun en vase med sin yndlingslinje fra en sag: "Fællesskab fødes, når jeg bliver til os". Fra eleverne får hun tre fuglekasser med slik og personlige fødselsdagshilsner.

Så er der lidt at fordrive tiden med i påsken. Når  hun da ikke skal fejre sin 50 års fødselsdag igen på selve dagen. Det er på onsdag.

I kø for et knus. Foto: Chresten Bergh
I kø for et knus. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh
Blomsterne er kommet i en vase i gymnastiksalen. Foto: Chresten Bergh
Blomsterne er kommet i en vase i gymnastiksalen. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

Friskole fejrede sin leder med fuglehuse, kagemand, sang og blomster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce