Fredning af Varde Ådal skal forhindre en tom kommunekasse

Det er det mørke område her, som er omfattet af fredningsforslaget i Varde Ådal. Kort: Varde Kommune

Fredning af Varde Ådal skal forhindre en tom kommunekasse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et enigt plan- og teknikudvalg indstiller til Varde Byråd, at 510 hektar af Varde Ådal fredes. Derved kan Varde Kommune spare et tocifret millionbeløb i erstatninger til landmænd, der ønsker at genoptage driften af jorden, som har været omfattet

Varde Ådal: Risikoen for en tocifret millionregning til Varde Kommune og derved skatteborgerne får nu et enigt plan- og teknikudvalg til at komme med et decideret fredningsforslag af Varde Ådal. Det er et område på 510 hektar nord for Varde Å fra Vester Janderup og ud til Ho Bugt.

Preben Friis-Hauge (V), formand for plan og teknik, vejrede idéen om en fredning første gang i oktober 2017. En fredning, som Danmarks Naturfredningsforening Varde dengang var stor modstander af. Begrundelsen er, at fredningen ikke vil gøre den store forskel, da både Varde Ådal og Ho Bugt i forvejen nyder stor beskyttelse.

Men nu har han sikret sig et flertal i udvalget til fredningsforslaget, som byrådet skal tage endelig stilling til på sit næste møde til maj.

- Vi har brugt alle de muligheder for eksterne støtteordninger, der er. Alternativt skal vi gennem nogle opslidende retssager, siger Preben Friis-Hauge.

Fredningsforslaget
Fredningsforslaget i Varde Ådal omhandler et område på 510 hektar langs Varde Å fra Vester Janderup og ud til Ho Bugt. 65 lodsejere er omfattet af fredningen, hvis den vedtages. Erstatningen til lodsejerne er skattefri. Fredningen lægger op til, at de første høslet først må tages efter den 15. juli mod 25. juni i dag. Hvis engfuglen, engsnarren, konstateres, må engen ikke slå i en radius af 250 meter fra engsnarren. På byrådsmødet i maj til fredningsforslaget endeligt vedtages, hvorefter det sendes i offentlig høring i tre uger. Efter høringen rettes fredningsforslaget til, hvorefter fredningen vedtages af Varde Byråd. Derefter er det Fredningsnævnet Sydjylland, der suverænt beslutter, om området skal fredes. En fredning skal give en højere naturbeskyttelse, og der skal være saglige hensyn til grund for fredningen. Fredningsnævnet er som en domstol. Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevarenævnet.Fredningsnævnet Sydjylland består blandt andet af: Formand er Retspræsident Vagn Kastbjerg. Formandens suppleant er dommer Henrik Tosti. Ministerudpeget medlem er Flemming Davidsen, Janderup, og hans suppleant er Solveig Outzen, Kolding. Medlem udpeget af Varde Byråd er John Bach Thygesen, Ølgod, og Poul Henrik Hansen, Skovlund, som suppleant.

Krav på erstatning

Derved kommer han ind på kernen bag fredningsforslaget. Når de 20-årige aftaler med lodsejerne, der lægger jord til naturgenopretningsprojektet Operation Engsnarre, begynder at udløbe, så vil mange landmænd ønske at genoptage driften på engene. Det har fem lodsejere allerede gjort.

Det vil de ikke få lov til i samme udtrækning af Varde Kommune, der skal beskytte Natura 2000-områderne ved Varde Ådal og engene ud til Ho Bugt. Derfor har landmændene ifølge Naturbeskyttelsesloven et klokkeklart krav på erstatning, da jorden ikke er det samme værd, som før aftalerne om Operation Engsnarre blev indgået i 1997. Og det er Varde Kommune, som skal betale hele erstatningen. Men ved at frede området, er det hovedreglen, at kommunen betaler 25 procent og staten 75 procent af erstatningerne til lodsejerne.

Gordisk knude

En ting er økonomi, noget andet er naturen.

- Vi har en bekymring om den natur, der er. Og de ting, man ønskede med Operation Engsnarre, er ikke opfyldt. Det vil kunne opnås sammen med en fredning, siger Preben Friis-Hauge.

Men det er ifølge Niels Christiansen (K) at stramme buen lige hårdt nok.

- Fredningen har et meget lavt, men realistisk ambitionsniveau. Det er bedre end ingenting. Det er lidt en gordisk knude, siger Niels Christiansen.

En knude, som Socialdemokraterne gerne vil være med til at løsne.

- Vi har en udfordring med at skulle betale et meget stort millionbeløb i erstatning. Så vi bakker op om en mulig fredning, siger Søren Laulund (S).

Fredning af Varde Ådal skal forhindre en tom kommunekasse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce