Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Foreninger mangler alarmerende mange frivillige

Kroketforeninger i Varde Kommune har lettere ved at skaffe frivillige til bestyrelserne end gennemsnittet. Seks ud af ti klubber har meget let eller let ved at finde bestyrelsesmedlemmer. Arkivfoto Joan Karlsen

Foreninger mangler alarmerende mange frivillige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre ud af fire foreninger siger i stor foreningsundersøgelse for Varde Kommune, at de har svært eller meget svært ved at skaffe frivillige til bestyrelsen.

FORENINGSLIV: Alarmklokkerne ringer i den grad hos det frivillige foreningsliv, som Varde Kommune er så rig på. I en ny og meget omfattende undersøgelse af Varde Kommunes idrætsforeninger, så svarer 72 procent, at de har svært eller meget svært ved at skaffe frivillige til at tage en tørn i bestyrelsen. Det samme billede ses lidt mindre med hensyn til rekruttering af trænere og folk til underudvalg, mens foreningerne svarer, at de har lettere ved at skaffe frivillige til små ad hoc opgaver.

Undersøgelsen er lavet af idrætskonsulent Lene Holm Poulsen fra Varde Kommune.

- Rekrutteringen er en stor udfordring. Status er ikke særlig god, siger Lene Holm Poulsen.

Problematikken på manglen af frivillige er ikke ny. Den nye er, at det vel aldrig har været værre.

- Folk er ikke indstillet på at bidrage til fællesskabet, siger Lene Holm Pedersen, som finder, at den dybe tallerken skal opfindes igen.

Det er ikke tallerken, men processen dertil, som skal give nye idéer til at få repareret foreningernes vaklende fundament. For bestyrelserne, udvalg og træner er selve fundamentet for foreninger.

Idrætsforeningerne kender ikke deres eget talerør
Undersøgelsen
Foreningsundersøgelse af idrætsforeningerne i Varde Kommune er lavet af idrætskonsulent Lene Holm Poulsen fra Varde Kommune.84 foreninger fordelt på 16 sportsgrene har besvaret hele spørgeskemaet. Selve rapporten er på 146 sider.

72 procent svarer, at de har svært eller meget svært ved at rekrutterer bestyrelsesmedlemmer.

For udvalg er det svært eller meget svært for 52 procent og 65 procent for at skaffe trænere.

20 foreninger har direkte spurgt om hjælp fra idrætskonsulenten.

Grænsen er nået

Formand for Varde Kommunes Idrætsråd, Erland Jensen, erkender sin magtesløshed.

- Sådan har det været i mange år. De store organisationer har heller ikke fundet løsningen, siger Erland Jensen.

Han finder, at der skal bruges flere kræfter på at finde årsagen til de manglende frivillige i stedet for at konstaterer det. Han stiller selv spørgsmålet:

- Kan det være, at kommunen lægger for mange ting over på foreningerne?

Eksempelvis i forbindelse med at løse sociale problemer. Et spørgsmål som for Lisbet Rosendahl (V), formand for kultur og fritid, er yderst relevant.

- Grænsen er ved at være nået. De frivillige bruger oceaner af tid på at skabe oplevelser for især børn og unge, siger Lisbet Rosendahl.

Så hun ser gerne en drøftelse og debat om de frivilliges vilkår for måske at finde lidt af årsagen til det store frafald af frivillige.