Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Forældre stak af til Varde for at undgå fjernelse

Brian Dam vidste, straks Ditte blev gravid, at de skulle væk fra Esbjerg Kommune, der havde tvangsfjernet Dittes datter. Nu er Noah blevet fjernet i Varde. Foto: Yvonn Tittel

Forældre stak af til Varde for at undgå fjernelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Da Ditte Lillelund fik sin datter tvangsfjernet af Esbjerg Kommune, valgte forældrene bevidst at bosætte sig i Varde, da Ditte blev gravid med Noah.

Varde: Brian Dam var helt på det rene med, at der var forhøjet risiko, fordi Ditte havde fået sin datter tvangsfjernet i Esbjerg. Derfor valgte familien bevidst at flytte ud af kommunen og i stedet købe hus i Varde.

- Ellers havde der været stor sandsynlighed for, at de havde taget Noah fra os fra starten, siger han og fortsætter:

- Varde Kommune havde også et specielt program, årgang 14, med udgangspunkt i støtte i hjemmet.

Begge fortæller, at Noah er et ønskebarn.

Forældrene mødtes i linje fem, bybussen Ditte brugte, når hun skulle bringe og hente sin datter. En dag var der ventetid ved Fanøfærgen, der snakkede de mere, og siden har de været sammen.

Efter tvangsfjernelse: Advokat tror på at Noah kan komme hjem til far

Så mange usandheder

Brian Dam kom ind i Ditte Lillelunds liv et par uger inden, Esbjerg Kommune effektuerede en tvangsfjernelse på grund af omsorgssvigt.

To år senere blev hun gravid med Noah, og så reagerede han hurtigt.

Er I med i en gruppe af forældre til fjernede børn?

- Nej. Der findes en gruppe, som jeg kan bruge til at spørge om oplysninger. Men en af mine gode veninder er mormor til et barn, der er blevet tvangsfjernet, siger han.

Sympatien er stærk imellem forældre til fjernede børn. Blandt andet har de en oplevelse til fælles af at blive set ned på. Brian Dam og Ditte Lillelund føler sig stemplet, de føler sig ikke ligeværdigt behandlet af myndighederne.

- Der er så mange papirer, og der er så mange usandheder i papirerne. Den video, jeg har taget af Noah, viser med al tydelighed, at Noah ikke er på niveau med et spædbarn, som vores nu tidligere sagsbehandler skrev i to handleplaner om Noah, siger Brian Dam.

Kom med vores børn

Til demonstrationen for nylig i Esbjerg, til fordel for den tvangsfjernede plejesøn Michael fra Outrup, havde han lavet et stort banner med påskrift på begge sider. Han kunne desværre ikke selv deltage, fordi han skulle køre bus, men Ditte var med.

- Du skal lige se det, siger han, og begge skynder sig ud i garagen, tager fat i hver sin pind og fremviser først opråbet "Kom med vores børn", så går de en tur rundt om hinanden, så der står "Offentlig kidnapning er no go".

De flyttede til Varde, men det gik alligevel ligesom i Esbjerg. Noah blev fjernet, da han var nået samme alder, som Dittes datter havde, da hun blev tvangsfjernet i Esbjerg Kommune.