Fitnesscenter på vej: Alslev er klar til at svede og løfte hele byen

I flere årtier har det været et stort ønske at få et fitnesscenter i Alslev. Nu sker det, når Alslev Sport & Kultur løfter opgaven. På billedet ses næstformand Henrik Schmidt. Foto: Henrik Reintoft

Fitnesscenter på vej: Alslev er klar til at svede og løfte hele byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alslev Sport & Kultur er langt med planerne om at etablere et spritnyt fitnesscenter i Alslev Hallen. 24 har meldt sig som instruktører.

Alslev: I mange år har borgerne i Alslev - en af Varde Kommunes hurtigst voksende byer - måtte kigge langt og misundeligt efter håndvægte, løbebånd spinningcykler og muligheden for bænkpres. Men nu er byen klar til at løfte og etablere sit eget fitnesscenter. Det kommer til at ligge på førstesalen i den nyrenoverede Alslev Hallen.

Efter et borgermøde med over 100 fremmødte og en workshop for interesserede instruktører og frivillige, så ryster Alslev Sport & Kultur ikke på hånden.

- Det kommer til at betyde meget. Både for foreningen og byen. Vi får fat i andre medlemmer, siger Henrik Schmidt, der er næstformand i Alslev Sport & Kultur og samtidig sidder i forretningsudvalget.

Eksempelvis forældre der afleverer deres børn til fodbold eller skydning. Mens børnene går til sport, så kan forældrene lige tage en runde og få sved på panden i det nye fitnesscenter i Alslev Hallen, som med renoveringen er som forvandlet.

Det kommer til at betyde meget. Både for foreningen og byen. Vi får fat i andre medlemmer.
Næstformand Henrik Schmidt, Alslev Sport & Kultur
Det nye fitnesscenter er på godt 100 kvadratmeter og indrettes på førstesalen i den nyrenoverede Alslev Hallen, som Henrik Schmidt er står foran. Foto: Henrik Reintoft
Det nye fitnesscenter er på godt 100 kvadratmeter og indrettes på førstesalen i den nyrenoverede Alslev Hallen, som Henrik Schmidt er står foran. Foto: Henrik Reintoft
Foto: FOTO:HENRIK REINTOFT

Lokal hjælp til maskinpark

Et fitnesscenter, som Alslev Sport & Kultur får på benene med stor hjælp fra DGI - Bevæg dig for livet. Der skal købes motionsmaskiner for cirka 400.000 kroner, og det er muligt at låne op til 300.000 kroner af DGI. Men forventningen er, at de vil kunne skaffe noget af finansieringen fra fonde. Derudover har de selv en del midler til indkøb af maskiner.

Da foreningen ikke selv har kompetencen, så har fysioterapeuterne Jannie Hedegaard Christensen og Simon Nielsen og fitnessinstruktør Mark Mortensen fra Alslev hjulpet dem med at sammensætte og finde maskinparken til fitnesscentret.

- De har gjort et fantastisk stykke arbejde. Det er vi utrolig taknemmelige for, siger Henrik Schmidt.

Forventningen er, at det nye fitnesscenter, der bliver en del af Alslev Sport & Kultur, åbner omkring årsskiftet. Foto: Henrik Reintoft
Forventningen er, at det nye fitnesscenter, der bliver en del af Alslev Sport & Kultur, åbner omkring årsskiftet. Foto: Henrik Reintoft
Foto: FOTO:HENRIK REINTOFT

40 timers uddannelse

Indtil nu har 24 meldt sig til at være instruktør i det nye fitnesscenter, der formentlig åbner ved årsskiftet. Men selve åbningen er afhængig af instruktørerne, der er i alderen fra 18 til 60 år.

- Vi skal have uddannet instruktørerne, inden vi må åbne. De skal tage en 40 timers uddannelse over to weekender, fortæller Henrik Schmidt.

Og han håber, at det bliver i deres eget nye fitnesscenter, som bliver en underafdeling af Alslev Sport & Kultur. Der har allerede meldt sig otte interesserede til udvalget. Et udvalg der som en af sine første opgaver skal beslutte, hvad kontingentet skal være.

Fitnesscenter på vej: Alslev er klar til at svede og løfte hele byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce