Erhvervs- og turistdirektør foretrækker en bredere hovedvej 11

Der er svært at overhale på hovedvej 11 med megen tung trafik mod Korskro og videre ud i verden. Foto: Morten Nielsen

Erhvervs- og turistdirektør foretrækker en bredere hovedvej 11

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Punktvise forbedringer af Hovedvej 11 er en "discountløsning", mener Finn Erik Kristiansen, der er direktør for ProVarde. Han prioriterer en bredere hovedvej 11 over en ny vej til Esbjerg.

Varde: Der er brug for en 2+1-vej mellem Varde og Korskro. Det mener Finn Erik Kristiansen, direktør for ProVarde, der arbejder med udvikling af både erhverv og turisme i Varde Kommune.

Vejdirektoratets hovedforslag er at lave punktvise forbedringer for 150 millioner kroner, og både transportministeren og transportordfører Kim Christiansen (DF) fortæller, at der endnu ikke er taget stilling til, om der skal bygges den dyre eller billigere løsning.

Finn Erik Kristiansen kalder løsningen til 150 millioner kroner for en discountløsning, selvom Vejdirektoratet vurderer, at trængselsproblemerne ikke skyldes selve vejen, men kødannelser i endepunkterne ved Varde og Korskro.

- Det kan meget vel være, at det løser problemet her og nu. Det gjorde E45 (motorvejen, som nu skal suppleres af en motorvej mere, red.) også, da man byggede den. Det var fint på det tidspunkt. Det bliver det bare ikke ved med at være. Det er sådan set det, der er min pointe, siger han.

Hovedvej 11
Der skal bruges op til 400 millioner kroner. Grundlæggende er der tre muligheder i spil:
  • Punktvise forbedringer for cirka 150 millioner kroner. Der bliver lettere adgang til vejen både i Varde og i Korskro. Desuden bliver der lavet tre passagelommer undervejs, og der bliver bygget en cykelsti langs vejen.
  • Opgradering til 2+1-vej for cirka 400 millioner kroner. Vejen bliver tresporet. De steder, hvor der er ét spor mod Korskro, vil der være to spor i retning mod Varde - og omvendt.
  • En helt ny vej fra motorvejstilkørslen ved Kjersing til det sydlige Varde. Prisen er ukendt.
Her er den linjeføring, som Varde Kommune forestiller sig en ny vej mellem Varde og Esbjerg kunne have. Som det ses, kan vejen ende både i rundkørslen, hvor Nordre Boulevard ender mod syd og i det kryds, hvor man kan fortsætte ad Østre Omfartsvej. Illustration: Varde Kommune

Bredere vej er førsteprioritet

En tredje løsning er at bygge en helt ny vej mellem Varde og Esbjerg. Det er en løsning, som borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) foretrækker, og også to byrådsmedlemmer i Varde har talt varmt for denne løsning på Facebook.

Finn Erik Kristiansen siger, at hans drømmescenarie er at få begge dele. Men skal han vælge, så foretrækker han en bredere hovedvej 11. Hans pointe er, at en ny vej kun aflaster hovedvej 11, hvis bilerne fordeler sig jævnt. Det er svært at styre, og hvis alle vælger at bruge én af vejene, så løser den nye vej intet.

Finn Erik Kristiansen mener, at punktvise forbedringer af Hovedvej 11 vil være en discountløsning. Arkivfoto: John Randeris
Finn Erik Kristiansen mener, at punktvise forbedringer af Hovedvej 11 vil være en discountløsning. Arkivfoto: John Randeris
Foto: Foto: John Randeris

Kan bygges parallelt

Jesper Frost Rasmussen har advaret mod en bredere Hovedvej 11, fordi det vil kræve ekspropriationer af huse, der ligger tæt på vejen.

Finn Erik Kristiansen foreslår at kigge på, om den nye 2+1-vej mellem Varde og Korskro kan bygges parallelt med den nuværende vej, så man undgår det problem. Det er ligesom, når man bygger en ny motorvej ved siden af en landevej, inden man bagefter sløjfer landevejen.

Hovedvej 11 mod Ribe/Korskro -  det vil sige E 20,  eller hovedvej 12 mod Esbjerg? Begge veje kan være meget befærdede. Foto: Morten Nielsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce