Er Næsbjerg klar til at ofre byparken for lejeboliger?

Siden Varde Kommune købte et stykke jord tilbage og byggemodnede grundene, er der kommet ekstra skub på byggeriet i Næsbjerg. Men det har ikke gjort behovet for almene boliger mindre. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Er Næsbjerg klar til at ofre byparken for lejeboliger?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næsbjerg Sogns Borgerforening vil have byens accept til at inddrage Næsbjerg Bypark til almene boliger, hvorfor der indkaldes til borgermøde.

Næsbjerg: Gennem snart et årti har Næsbjerg råbt og skreget og gået på knæ for de almene boligselskaber. For byen mangler - som andre driftige landsbyer - tidssvarende, almene boliger med det til følge, at byen står i stampe og mister især velbjærgede seniorer. Ressourcestærke seniorer, som sælger deres parcelhus til yngre familier for at flytte ind i mindre lejeboliger.

Men hidtil har Næsbjerg fået den kolde skulder af de almene boligselskaber, der lige nu udelukkende opfører nye almene boliger i Varde by.

Men endelig ser Næsbjerg Sogns Borgerforening kurmageri ud til at lykkes. Formand Finn Ladegaard har haft et særdeles positivt møde med Arbejdernes Andels-Boligforening i Varde.

- Jeg oplevede en vilje og en dialog. Vi skal finde plads til 20-25 boliger. Ellers vil de ikke, siger Finn Ladegaard.

Derfor er øjnene faldet på Næsbjerg Bypark bag Æblehaven.

- Er byen villig til at ofre byparken? Så må vi lave en ny bypark, siger Finn Ladegaard.

For at få et svar fra byen, så holder borgerforeningen borgermøde onsdag den 12. september klokken 19.00 i Næsbjerghus.

Det haster

Og et svar fra byen haster ret så meget, hvis Næsbjerg skal nå at komme med i betragtning til at få en kommunegaranti fra Varde Byråd. Det er et forhåndstilsagn fra byrådet om en garanti på 10 procent af byggesummen. Uden den, så intet byggeri.

Lige nu ligger der seks ansøgninger om at opføre nye almene boliger fra 2020. Det er to projekter i Sig, et i Oksbøl, Alslev, Varde Syd og Ansager.

Er Næsbjerg klar til at ofre byparken for lejeboliger?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce