Elses Madservice stopper øjeblikkeligt i Nordenskov Forsamlingshus

Nordenskov Forsamlingshus fra 1895 er i dag ejet af Frode Flyvbjerg Kristensen, der ellers ventede sig meget af samarbejdet med Else Mortensen som kogekone. Men uenigheder om pligter, renovering og kontraktkrav får samabejdet til at ophøre med øjeblikkelig varsel. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Elses Madservice stopper øjeblikkeligt i Nordenskov Forsamlingshus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordenskov: Glæden var stor hos Frode Flyvbjerg Kristensen fra Nordenskov Forsamlingshus, da han i maj kunne fortælle, at han havde lavet en aftale med Elses Madservice ved Else Mortensen fra Stenderup-Krogager. Hun var forsamlingshusets nye kogekone, der samtidig ville stå for bookningerne.

Men samarbejdet er allerede brændt på, hvorfor Else Mortensen som hidtil kun vil lave mad i Lindbjerg Forsamlingshus.

- Jeg vil ikke være kogekone i Nordenskov. Jeg ville ikke skrive under på en kontrakt, så længe køkkenet ikke er godkendt af myndighederne, siger Else Mortensen.

Blandt andet mangler der udsugning flere steder i køkkenet. Ifølge hende må køkkenet derfor ikke bruges til erhverv, men kun når forsamlingshuset er lejet som et nøglehus.

Frode Flyvbjerg Kristensen, der tidligere på året købte Nordenskov Forsamlingshus på tvangsauktion for 235.000 kroner, ventede sig ellers meget af samarbejdet med Elses Madservice. Om den manglede godkendelse af køkkenet fra Arbejdstilsynet siger han:

- Det er noget vrøvl. Jeg har ikke set noget sort på hvidt, siger Frode Flyvbjerg Kristensen.

Men der er ikke noget skriftligt, ifølge Else Mortensen. Det var i forbindelse med et besøg fra Fødevarestyrelsen, at hun blev gjort opmærksom på, at køkkenet ikke kunne godkendes, før Arbejdstilsynet havde godkendt udsugningsforholdene. Og det påligger ejeren af forsamlingshuset selv at kontakte Arbejdstilsynet for at få godkendt udsugningsforholdene.

Elses Madservice stopper øjeblikkeligt i Nordenskov Forsamlingshus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce