Elever og lærere må skodde smøgen: To skoler bliver røgfri 1. august

På Ølgod Skole bliver skoletiden røgfri fra næste skoleår. I første omgang er det et forsøg. Arkivfoto: John Randeris

Elever og lærere må skodde smøgen: To skoler bliver røgfri 1. august

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er røgfri skoletid på Ølgod og Blåvandshuk skoler fra 1. august.

Ølgod/Oksbøl: I 2007 blev det forbudt for elever at ryge på skolernes områder. I 2012 blev det forbudt for lærerne. Nu er Varde Kommune klar til det næste skridt, og det bliver i første omgang afprøvet på skolerne i Ølgod og Oksbøl. Det oplyser skolechef Karen Mortensen.

På de to skoler bliver skoletiden nemlig røgfri. Det betyder, at lærerne og de ældste elever heller ikke må tænde en cigaret, hvis de bevæger sig udenfor skolens område i et frikvarter. Fra skoledagen begynder, til den slutter, må ingen på skolen ryge, uanset hvor de er.

Udvalgsformand Peder Foldager (V) er glad for tiltaget.

- Vi prøver på at undgå, at børnene får lyst til at prøve det der med rygning. Det er tanken med at gøre det røgfrit, at vi får det fjernet helt ud af syne.

Det er det, der er tanken med at gøre det helt røgfrit: Vi får det fjernet ud af syne, så vi ikke får flere nye rygere, der kommer til.
Peder Foldager (V), formand for børn og læring
Røgfri arbejdstid
  • Mens røgfri skoletid bliver afprøvet, så er der også en proces i gang, der muligvis ender med, at Varde Kommune indfører røgfri arbejdstid.
  • Røgfri arbejdstid er, når medarbejdere ikke må ryge, fra de møder ind på arbejde, til de får fri.
  • Ledelse og medarbejderrepræsentanter diskuterer røgfri arbejdstid på onsdag. I dagsordensteksten fremgår det, at i det nuværende udkast må medarbejdere dog godt ryge i selvbetalte pauser.
  • Kommunaldirektør Mogens Pedersen forventer, at parterne bliver enige om en rygepolitik, som byrådet så skal vedtage eller forkaste på byrådsmødet 25. juni.

Virker ikke

Peder Foldager mener ikke, det er nok, at man ikke må ryge på skolens område.

- Vi kan bare konstatere - desværre - at antallet af nye rygere har været stigende, så vidt jeg er orienteret i hvert fald, og så er man nødt til at prøve nye tiltag for at få det til at stagnere og allerhelst falde selvfølgelig, siger han.

- Det, man har gjort indtil nu, har åbenbart ikke helt haft den effekt, som man kunne ønske sig.

Han siger også, at røgfri skoletid kun er ét element i kampen mod rygning blandt unge.

Misforståelse

Da JydskeVestkysten i maj spurgte til, at der i et dokument stod, at kommunen var ved at indføre røgfri skoletid, og at det skulle prøves af allerede fra august, svarede udvalgsformand Peder Foldager (V) blandt andet:

- Det er en en del af fokusområdet for "sund kultur for hjerne og krop", hvor vi egentlig har sagt, at vi vil have en fælles snak med de øvrige udvalg, så vi får tingene koordineret.

- Derfor er der ikke truffet endelige beslutninger på det her område.

JydskeVestkystens journalist skrev derfor i en artikel, at det ikke var besluttet at indføre røgfri skoletid på nogen skoler, men det har altså vist sig at være forkert. JydskeVestkysten beklager fejlen.

Elever og lærere må skodde smøgen: To skoler bliver røgfri 1. august

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce