Elefanten i byrådssalen


Elefanten i byrådssalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Stig Leerbeck, medlem af Varde Byråd (V), Porsevej 18, Horne
Billede
Varde. 

Læserbrev: Kære Tom! Heldigvis ser det ud som om, du ikke rigtigt har forstået, hvad der er på spil her.

Jeg vil nemlig gerne tro dig! Den joviale Tom og hans venlige kollega, som jeg laver sjov og fortæller historier med i og udenfor byrådssalen. Problemet er, at hver gang vi mødes, hvad enten vi diskuterer politik eller snakker om andre af livets indfald, så oplever jeg "elefanten i rummet".

Jeg kan ikke lade være med at tænke, om Tom bag sit venlige ydre i virkeligheden sidder og synes, at jeg er en magtarrogant svindler, der i nederdrægtig alliance med kommunens embedsmænd forsøger at føre ham bag lyset? Det er jo dét, vi konstant hører fra Jeres bagland, fremsagt i Lokallistens navn. Så, er det ikke i virkeligheden dét, I mener? Afventer vi bare næste valgkamp inden knivene kommer ud af ærmerne? De knive, som således holdes skarpe, med absurde indlæg om magtmisbrugene embedsmænd og luskede politikere. Uanset hvilke ophidsede debatter, jeg kan have med andre af af mine kolleger i byrådssalen, så har jeg aldrig haft grund til at tro, at de er drevet af andet end et dybfølt engagement for det, de nu kæmper for. Det giver en ro i maven til at opnå de kompromisser, som vi er afhængige af i daglig politik. For mig er det svært at opnå med et parti, der konstant taler med to tunger. Jeg tror ikke, jeg er ene om, at have den oplevelse.

Svar fra Tom Arnt Thorup, medlem af Varde byråd, (L), Troldhøj Alle 12, Varde:

Kære Stig

Tak for din rosende beskrivelse af mig og mit enorme engagement i byrådsarbejdet.

Der hersker ikke nogen tvivl om, at ordet er frit og du kan jo vælge - at tro og mene hvad du vil.

Jeg glæder mig til det fortsatte samarbejde med dig - og resten af byrådet.

Har du problemer med mit politiske bagland - så må du jo rette henvendelse til dem.

I øvrigt er min vægt for nedadgående, efter samråd med min læge - så billedet med en elefant i byrådssalen - virker en anelse overdrevet og kluntet, men måske en ugle..

God Storebededagsferie

Med venlig hilsen

Tom Arnt Thorup, medlem af byrådet for Lokallisten (L)

Troldhøj Alle 12, 6800 Varde

Elefanten i byrådssalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce