Efter tilsyn: Vidagerhus skal hjælpe unge i uddannelse eller job

Tina Agergaard Hansen (DF) tager det alvorligt, at socialtilsynet mener, at Vidagerhus ikke gør nok for at få de unge i uddannelse og job. ArkivfFoto: Chresten Bergh

Efter tilsyn: Vidagerhus skal hjælpe unge i uddannelse eller job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialtilsyn Syd har givet Vidagerhus en lav karakter, fordi mange af de unge psykisk sårbare på stedet ikke er i uddannelse og job - og at det heller ikke har været noget, der har været fokus på.

Janderup: Vidagerhus, der er et bosted for psykisk sårbare unge, bør gøre en mere aktiv indsats for at få beboerne i uddannelse og job. Det mener Socialtilsyn Syd ifølge tilsynets seneste rapport om stedet, hvor der er givet en lav karakter i spørgsmål om "uddannelse og beskæftigelse".

- De her tilsynsrapporter bliver ikke lavet for sjov. De bliver netop lavet for at have en finger på pulsen på, hvordan tingene fungerer derude, og er det, vi har, i orden, og opfylder de de krav, der bliver stillet. Så når vi får de her tilsynsrapporter, så tager vi faktisk det, der står i dem, meget seriøst og meget alvorligt. Så det er klart, at det, du siger om Vidagerhus, er noget, vi har skrevet os bag ørerne, siger Tina Agergaard Hansen (DF), formand for social og sundhed.

Men der bliver ikke gjort noget på kort sigt?

- Altså lige nu og her? Nej. Vi tager selvfølgelig sådan en rapport til efterretning, og så har jeg fuld tillid til, at det, der skal handles på, handler forvaltningen på.

I alle øvrige punkter i rapporten får Vidagerhus en god karakter.

Gode bedømmelser

Generelt får institutionerne i Varde Kommune gode bedømmelser. På næsten alle punkter står der, at punktet er opfyldt "i høj grad" eller "i meget høj grad".

Dog får Østbækhjemmet, der er en kristen boinstitution for handicappede i Ølgod, nogle middelkarakterer i spørgsmål om faglighed. Tilsynet mener, at hjemmet skal være mere systematisk i sin brug af forskellige pædagogiske metoder.

Efter tilsyn: Vidagerhus skal hjælpe unge i uddannelse eller job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce