Efter syge medarbejdere hos Sky-Light: Nu får selskabet ny kritik af tilsyn

Ledelsen har indkaldt de berørte medarbejdere til et møde i slutningen af august, hvor de skal drøfte sagen om PMDA og fremtidige sikkerhedsprocedurer. Arkivfoto: Chresten Berg

Efter syge medarbejdere hos Sky-Light: Nu får selskabet ny kritik af tilsyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arbejdstilsynet har udstedt et nyt påbud til plastvirksomheden Sky-Light, fordi de ansatte bliver udsat for unødig påvirkning af plaststøv, der kan gøre dem syge.

Selvom brugen af det farlige stof PMDA, der gav en række arbejdere alvorlig astma, stoppede i 2017, risikerer ansatte på plastvirksomheden Sky-Light i Varde fortsat at blive syge af at gå på arbejde. Der er for meget støv på fabrikken. Og det kan medføre, at de ansatte bliver syge eller får luftvejssygdomme. Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som Fagbladet 3F har fået. Den 24. juni i år fik Sky-Light et påbud fra Arbejdstilsynet om at "undgå unødig påvirkning af de ansatte fra plaststøv ved doseringsanlægget på linje 4". Her fremgår det blandt andet, at der er et "tykt lag af fint støv", og at en række stofposer ikke er monteret korrekt, hvilket gør, at støvet kan spredes ud i fabrikshallerne. Administrerende direktør for Sky-Light, Søren Kjær Larsen, oplyser i et skriftligt svar til Fagbladet 3F, at virksomheden "altid har arbejdet seriøst og grundigt med arbejdsmiljø og sikkerhed". - Det er en kerneværdi, at vi passer på hinanden på virksomheden, skriver han. Han peger på, at Sky-Light har en stor sikkerhedsorganisation, som løbende overvåger de ansattes sikkerhed. - Vi italesætter arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø ved enhver lejlighed. Vi går ikke og har aldrig gået på kompromis med sikkerheden på Sky-Light. Han erkender dog, at der kan være problemer: - På trods af dette, kan det ske, at Arbejdstilsynet ser nogle sikkerhedsrisici, som vi ikke selv har set. Hvis/når vi får et påbud fra Arbejdstilsynet, efterkommer vi naturligvis dette, skriver han.

Smadrede lunger

I årene 2014 til 2017 blev ansatte eksponeret for det giftige kemikalie PMDA ved selv samme linje 4. Det har gjort, at mindst otte er blevet syge med astma og smadrede lunger. Indtil videre har seks af disse fået anerkendt deres skader som erhvervssygdomme. Og der er en række erstatningssager på vej. Virksomheden tog PMDA i brug i 2009 og udfasede brugen af stoffet i 2017. Ledelsen har indkaldt de berørte medarbejdere til et møde i slutningen af august, hvor de skal drøfte sagen om PMDA og fremtidige sikkerhedsprocedurer.

Efter syge medarbejdere hos Sky-Light: Nu får selskabet ny kritik af tilsyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce