Efter 90 år skifter Oksbøllejren navn til Oksbøl Kaserne

Garnisonskommandant Torben Dixen Møller har besluttet og fået grønt lys til at ændre navn til Oksbøl Kaserne i forbindelse med, at Danske Artilleriregiment med 650 mand får til huse på Oksbøl Kaserne. Navneændringen sker den 1. januar 2019. Foto: Henrik Reintoft

Efter 90 år skifter Oksbøllejren navn til Oksbøl Kaserne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Som en direkte konsekvens af, at Oksbøllejren i fremtiden skal huse et regiment, har garnisonskommandant Torben Dixen Møller besluttet at ændre navn til Oksbøl Kaserne.

Oksbøl: Kanonilden tordnede første gang mod vest den 6. september 1929 i Oksbøllejren og det tilhørende skydeterræn. Den danske hær havde anskaffet nye, franske kanoner, der var så kraftige, at det hidtidige skydeområde ved blandt andet Jægerpris på Sjælland ikke kun bruges mere. Men plads var der nok af i Vestjylland præget af armod, der med kanonernes komme fik nyt liv, udvikling og vækst.

Og nu kommer artilleriet endnu engang til at sætte skub på historien 90 år efter, når Danske Artilleriregiment fra den 1. januar 2019 genfødes som selvstændigt regiment i Oksbøllejren. Et regiment der i øvrigt også står til at få leveret 21 nye franske haubitser af mærket Nexter.

- I og med at vi er et regiment, så vil jeg skifte navn til Oksbøl Kaserne, siger garnisonskommandant Torben Dixen Møller i Oksbøl.

Han har fået grønt lys fra Hærkommandoen til at ændre navnet til Oksbøl Kaserne, som, han godt er klar over, vil tage nogle år at få ind på rygraden og over stemmebåndet.

- Lejrbetegnelsen har noget midlertidigt over sig. Folk skal se sig hjemmehørende i et regiment, og det ligger på en kaserne, siger oberst Torben Dixen Møller, som bliver regimentschef for Danske Artilleriregiment med 650 mand.

Lejrbetegnelsen har noget midlertidigt over sig. Folk skal se sig hjemmehørende i et regiment, og det ligger på en kaserne.
Garnisonskommandant Torben Dixen Møller, Oksbøllejren
Oksbøllejren blev oprettet den 6. september 1929. Men fra den 1. januar 2019 hedder den Oksbøl Kaserne. Foto: Henrik Reintoft
Oksbøllejren blev oprettet den 6. september 1929. Men fra den 1. januar 2019 hedder den Oksbøl Kaserne. Foto: Henrik Reintoft
Foto: FOTO:HENRIK REINTOFT

Ny kaserne

Borgmester Erik Buhl (V) er orienteret.

- Det har jeg det fint med. Men der går nok de næste to generationer, inden navnet har sat sig fast, siger Erik Buhl med et glimt i øjet.

For Oksbøllejren har været en del af den lokale selvforståelse og navnet på det, der gør Oksbøl til noget ganske særligt.

Det mangeårige og nu forhenværende byrådsmedlem Erhardt Jull (K) fra Oksbøl skal lige fordøje nyheden om navneskiftet.

- Det klinger helt forkert i mine ører, siger Erhardt Jull.

Han trækker vejret dybt og udbryder så:

- Men det gode ved det er, at Varde Kommune så får en kaserne mere.

Efter 90 år skifter Oksbøllejren navn til Oksbøl Kaserne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce