Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Det var denne BMW til en halv million kroner, der blev stjålet i aftes

Her bilen fotograferet på værkstedet i Tistrup. Foto: Privat

Det var denne BMW til en halv million kroner, der blev stjålet i aftes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tistrup: Der er formentlig højst to eller tre biler af typen BMW E 30 M-serie fra 1988 i Danmark. Én af disse er stjålet 2. juledag om aftenen fra Tistrup Autoservice, hvor indehaver Søren Boiskov har specialiseret sig i at servicere og reparere sjældne biler.

- Bilen er uden afgifter cirka en halv million kroner værd. Den er et samleobjekt, siger Søren Boiskov.

Bilen var til reparation for en kunde, der er ikke betalt afgifter på den. Den er altså også uden nummerplader.

- Vi kan på videoovervågning se, at der var to personer inde i værkstedet klokken 19.10 tirsdag. De tog bilen uden at sætte nummerplader på den og kørte i retning mod Varde, siger Søren Boiskov.

BMW'en er startet uden nøgle.

- Nøglen var låst inde, den har jeg stadig, siger Søren Boiskov.

Det specielle ved bilen er, at det er en "Alpina".

- Jeg har talt med ejeren, og der er meget sjældne dele på bilen, siger Søren Boiskov, som mener, at den vil være relativ let at identificere, hvis den kan findes.

Vælger Tistrup frem for trekantområdet: Tistrup Autoservice flytter til Vesterbys ejendom