Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

De spiller på Owen Luft Kånsert næste år

Michael Falch har måske ikke været bedre siden Malurt-tiden i 1980'erne og akkompagneres af måske landets bedste band, Det Band, med blandt andre brødrene Lars og Troels Skærbæk fra det hedengangne Inside The Whale. PR-foto: Per Rasmussen

De spiller på Owen Luft Kånsert næste år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er gensyn med fire navne på næste års Owen Luft Kånsert, der for første gang får besøg Carpark North og Burhan G.

Nordenskov: Som altid er der noget for både moren og datteren, når Owen Luft Kånsert næste år skruer op for lyden på Nordenskov Stadion lørdag den 23. juni. Musikansvarlig Hans Jørgen Pedersen har rystet musikposen, så der er et blandet program.

For første gang kan publikum opleve pompøs melodirock fra Carpark North og svingende pop fra Burhan G. Sidstnævnte åbner ballet, mens Nik & Jay lukker og slukker og er klar til at lægge pladsen ned, som duoen blandt andet gjorde på dettes års Smuk Festival. Duoen lyste op som en supernova på nattens, mørke himmel i bøgeskoven.

En musikhimmel som i Sydvestjylland er ved at have nået sit mætningspunkt ifølge Hans Jørgen Pedersen. Især er Esbjerg ved at drukne i store musikarrangementer næste år. Så derfor har han som vanligt haft den store tegnebog fremme for at sikre sig lutter topnavne.

- Vi vil godt være med der, hvor det er sjovt, siger Hans Jørgen Pedersen.

Billetsalg
Billetterne til Owen Luft Kånsert sælges fra torsdag den 1. februar klokken 9.00 i en lang række landsbyer i Varde Kommune. Derudover sættes der 600-700 billetter til salg på billetnet.dk. I alt sælges der 5.000 billetter af 440 kroner. Der kan maksimalt købes seks billetter per person.De spiller: Burhan G, Carpark North, Michael Falch, Nik & Jay, Rasmus Seebach og Thomas Helmig.

Bøndernes bh

Selv ser han meget frem til et gensyn med Michael Falch, der sammen med Burhan G har deltaget i Toppen af Poppen. Et tv-program som har genfødt Michael Falch, der har noget på hjertet.

- Der er mange, der ser programmet, som er meget populært og giver seerne en anden indgangsvinkel til musikken, siger Hans Jørgen Pedersen.

Derfor er han ekstra glad for, at både Michael Falch og Burhan G spiller på Owen Luft Kånsert. Ja, gad vide om de giver et nummer sammen?

Som Hans Jørgen Pedersen siger om Rasmus Seebach, så giver det sig selv. Han er lige populær og forudsigelig og hitter hos et barn på fire til en farmor på firs.

Til slut skal ikke glemmes Thomas Helmig fra Smilets By. Han har i år fået den ene fremragende anmeldelse efter den anden, så mon ikke Thomas Helmig kan vente at blive overdænget med bøndernes bh'er, når han gæster Owen Luft Kånsert.