De har taget EU-beskyttelse på stativ til madfilm

Bente Tang og Henning Kjær og ikke mindst de to holdere til perforeret madfilm, snabela'et forrest og butterfly bagved. Foto: Yvonn Tittel

De har taget EU-beskyttelse på stativ til madfilm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bente Tang og Henning Kjær fra Kvong er gået sammen og har etableret firma og webshop omkring en holder til perforeret madfilm. Perforeret madfilm kendes kun i storkøkkener, men er meget lettere at håndtere end uperforeret film fra supermarkedet.

Kvong: Bente Tang blev uddannet økonoma den dag, Danmark vandt europamesterskabet i fodbold. Med andre ord har hun netop haft 25-års jubilæum, og i al den tid, hun har arbejdet i storkøkkener, har hun undret sig over, at perforeret madfilm er ukendt i private hjem.

- Jeg forstår simpelthen ikke, at den film, der bliver solgt i supermarkedet, skal være så bøvlet at slås med. Det var derfor, jeg fik min svigerfar til at dreje mig den første holder til film fra storkøkken, siger hun.

For at understrege sin pointe henter hun sin egen filmrulle og hiver med et snuptag og to fingre let og elegant et stykke ukrøllet film af. Vupti, endnu lettere end at hive et stykke køkkenrulle af.

Holderen hendes svigerfar drejede i 1999 er af træ. Den har fået patina, for med tre børn, sig selv og Jørgen og en karl på kost i løbet af dagen, er der rigeligt at bruge madfilm til.

Når man tilmed har hendes forkærlighed for at lave alting selv fra bunden, så sommerens bær og kød af egen avl fylder flere frysere, bliver madfilm et must.

Snupit
Snupit har hjemmeside og webshop i samme navn.Bente Tang og Henning Kjær har fordelt opgaverne, så hun står for salg og markedsføring, han for udvikling og produktion.

Snupit-holderne til madfilm er i forkromet stål.

De bliver sendt ud til kunder i hele Danmark.

Sat i produktion

Derfor har Bente Tang nu sat en industriel produktion af metalholdere til perforeret madfilm i ruller á 500 meter i produktion. Hun får hjælp af genboen Henning Kjær, der i snart en menneskealder har ernæret sig som opfinder. Eller udvikler.

- Typisk hvis en fabrik som HTH, som jeg har lavet meget for, har købt en stribe maskiner, og så lige mangler det sidste for at binde enderne sammen, siger Henning Kjær om sine opfindelser.

Han udvikler simpelthen det, andre industrivirksomheder lige står og mangler. Det gør han i sit firma, Kjærs Holding, og den vej rundt har han også de rette kontakter til at få sat sine og Bentes filmholdere i produktion.

- De bliver produceret i nærområdet, siger han.

Stativet med rund form hedder snabela, fordi foden ligner det snabela, der binder mail-adresser sammen. Den anden hedder butterfly.

Snupit med egen webshop

Fra 1999 til nu er salget foregået fra mund til øre. Bentes svigerfar har drejet filmholdere, der står overalt fra Hvide Rusland til Sverige og Norge, men nu har hun og Henning Kjær oprettet firmaet Snupit, sat metalholderne i mængdeproduktion og formaliseret salget på webshoppen i firmaets navn.

- I første omgang i Danmark, men mon ikke det breder sig længere ud, siger hun.

De to har taget EU-designbeskyttelse på deres opfindelse for at sikre sig.

De har taget EU-beskyttelse på stativ til madfilm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce