De frygter butiksdød: Det skulle nødig gå som i Grindsted

Poul Eriksen og Casper Rudnicki fra Ølgod lægger ikke skjul på, at sporene skræmmer, da dagligvarebutikker blev placeret uden for Grindsted. Foto: Morten Nielsen

De frygter butiksdød: Det skulle nødig gå som i Grindsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er planer om at rykke dagligvarehandel ud af Ølgod centrum. Det samme gjorde man i Grindsted. Det bekymrer butiksfolk i Ølgod, der siger nej til lokalplansforslag.

Ølgod: Ølgod med små 4000 indbyggere har masser af specialbutikker. Det har langt større Grindsted med små 10.000 indbyggere ikke. Der er små 22 kilometer mellem de to byer. Så der er langt fra en selvfølge, at en by som Ølgod har mange butikker.

Brugsuddeler Poul Eriksen og Casper Rudnicki, der sammen med sin kone, Pernille, ejer butikken Rebus, er imod de lokalplanforslag, som kan betyde, at Netto får lov til at bygge øst for centrum, og at Rema 1000 kan flytte sin nuværende butik fra Torvet til en placering nær Netto. Det drejer sig om området Egknudvej/Østerbro lidt øst for centrum. Rudnickis butik, Rebus, sælger blandt andet bøger og legetøj.

Poul Eriksen har sendt en indsigelse på vegne af Ølgod Brugsforening og specialbutikker på Torvet i Ølgod.

- Det er specialbutikkernes fremtid, der bekymrer mig, siger Poul Eriksen, der selv handler med dagligvarer i SuperBrugsen lige ved siden af Rebus på Torvet.

Jernbane kommer imellem
Der, hvor der er ønske om at placere den nye Netto og at flytte den eksisterende Rema 1000 til, ligger øst for jernbanen. Ølgods centrum ligger vest for banen. Derfor frygter butikkerne, at helheden brydes.
Poul Eriksen og Casper Rudnicki fra Ølgod lægger ikke skjul på, at sporene skræmmer, da dagligvarebutikker blev placeret uden for Grindsted. Foto: Morten Nielsen
Poul Eriksen og Casper Rudnicki fra Ølgod lægger ikke skjul på, at sporene skræmmer, da dagligvarebutikker blev placeret uden for Grindsted. Foto: Morten Nielsen

Sporene skræmmer

Casper Rudnicki har sammen med Pernille drevet butik i Ølgod i nu lidt over et år.

- Vi har en rigtig god handelsby, siger Casper.

Den, frygter han bliver slået i stykker, hvis Rema 1000 forsvinder fra Torvet og der kommer en ny Netto-butik øst for byens centrum.

- Jeg ser helst, at butikkerne bliver her i området. Hvad med kroketbanen,? spørger Casper Rudnicki.

Kroketbanen ligger en smule syd for Torvet.

Begge nævner Grindsted som et eksempel på en by, hvor dagligvarebutikkerne rykkede ud af byens centrum - på vejen mod Varde. Det var nok hårdt for specialbutikkerne i centrum - mange er i hvert fald væk. Den skæbne ser Casper Rudnicki og Poul Eriksen nødigt overgå Ølgod, men Ølgods foreslåede lokalplan og Grindsteds byudvikling er skræmmende ens, mener de to.

De frygter butiksdød: Det skulle nødig gå som i Grindsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce