Dansk Industri: Trøst til Varde Kommune

DIs måling rangerer kommunernes erhvervsvenlighed. Varde ligger i år langt nede. Men brancheorganisationen fokuserer positivt på, at Varde er god til at gøre de unge klar til arbejdsmarkedet. Tabel: Henrik Reintoft

Dansk Industri: Trøst til Varde Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk Industris måling placerer Varde Kommunes erhvervsklima som nummer 46.Brancheorganisationen selv fokuserer i sin pressemeddelelse om nedturen dog på én underkategori, der indgår i en delkategori - og hvor Varde blev nummer tre.

Varde: Dansk Industri står hvert år bag en storstilet måling af erhvervsklimaet i de danske kommuner.

I år gik den helt skæv for Varde. Kommunen rutsjede ned fra plads nummer 21 til nummer 46. Alligevel vælger Dansk Industri selv at sende en pressemeddelse ud under overskriften: "Erhvervslivet: Varde er blandt de bedste til at forberede de unge til erhvervslivet".

Overskriften dækker over, at Varde, i underkategorien karakterer ved folkeskolens afgangseksamen, blev nummer tre og at Varde samlet i delkategorien uddannelse blev nummer seks.

- Vi fokuserer på det, kommunerne gør godt. Så løfter vi lige pegefingeren og siger, at der er måske noget, der kan løftes efterfølgende. Jeg kan love dig, det er ikke for at skubbe noget ind under nogen stole, siger chefkonsulent Johan H. Pedersen, Dansk Industri.

Det kunne se sådan ud?

- Ja, men når vi laver vores presseudtalelse tager vi altid fat i det positive. Og lige præcis i forhold til Varde er en af de ting, vi naturligt fokuserer på, at forberede de unge til at blive arbejdskraft i vores virksomheder. Fordi vi jo ved, at der bliver mangel på arbejdskraft i det vestjyske.

Trøstepræmie

Man skal langt ned i din tekst for at se, Varde blev nummer 46?

- Det er din påstand, men det er jo ikke skjult for nogen. Undersøgelsen ligger frit tilgængeligt for alle.

I stedet uddeler I trøstepræmier?

- Vi tager den positive vinkel, fordi det for os handler om at få den positive dialog med kommunerne, for jeg ved, at Varde gerne vil gøre det godt, og af forskellige årsager er det så ikke lykkedes så godt. Vi forsøger at være positive og konstruktive. Men vi sender jo også faktaark med ud, hvor man højt og tydeligt og fremhævet med rødt kan se, at Varde blev nummer 46.

Dansk Industri: Trøst til Varde Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce