Dagli´Brugs i Agerbæk bliver til Fakta

Dagli'Brugsens nuværende uddeler Tanja Vedstesen i butikken, der fra maj bliver en Fakta - og får ny chef. Arkivfoto: Henrik Cramon

Dagli´Brugs i Agerbæk bliver til Fakta

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Foreningen Kvickly Varde, der ejer Dagli´Brugsen Agerbæk, har besluttet at bygge butikken om til en Fakta.

Agerbæk: Dagli'Brugsen i Agerbæk skal være en Fakta.

Det har Foreningen Kvickly, der ejer butikken, besluttet. Beslutningen skyldes en analyse af handelssituationen i Agerbæk, hvor Dagli'Brugsen og Din Købmand ligger skråt overfor hinanden.

Efter en ombygning og modernisering forventes det nye lavpris-supermarked Fakta i Agerbæk at holde åbningsfest den 9. maj.

- Det vil styrke den samlede handel i byen, at vi får et lavprissupermarked som Fakta frem for Dagli´Brugsen, siger direktør Michael Thygesen, Foreningen Kvickly Varde i en pressemeddelelse. Han fortsætter:

- Vi har fået udarbejdet en markedsanalyse og kan se, at der bliver lagt meget handel uden for byen. I dag er der to butikker, der konceptuelt kan nogenlunde det samme. Ved at åbne en Fakta får vi to forskellige koncepter, der langt bedre kan supplere hinanden og få flere til at handle i byen.

Ejerskabet
Foreningen Kvickly Varde er en selvstændige brugsforening, der driver:

Kvickly Varde, Super Brugsen Esbjerg Storcenter, Dagli´ Brugsen Alslev,

Dagli´Brugsen Agerbæk, Dagli´Brugsen Sig, Dagli´Brugsen Starup-Tofterup,

Fakta Varde, Fakta Oksbøl, Kvickly Brød & Brugskunst, 7 Ok Benzin anlæg, 2 OK vaske haller og Coop.dk - Online supermarked.

Lukker en uge

Som chef for butikken er ansat Kim Stykkel, der kommer fra Kvickly og har en fortid som meget succesfuld butikschef i Fakta, hvor han er kendt for at have en meget høj kundetilfredshed.

Varelageret i Dagli´Brugsen vil blive solgt ud over de kommende uger. Butikken forventes at være lukket fra den 28. april og ca. en uge frem, for derefter at åbne som et moderne lavprissupermarked, står der i pressemeddelelsen.

Dagli´Brugs i Agerbæk bliver til Fakta

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce