Da kirketyv slap ud, plyndrede han endnu en kirke for en kvart million kr.

Det døbsfad, der en gang lå her, kom aldrig tilbage, oplyser Villy Pilgaard og Henning Christensen fra Fåborg Kirke ved Varde. Foto: Morten Nielsen

Da kirketyv slap ud, plyndrede han endnu en kirke for en kvart million kr.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Han spredte skræk blandt menighederne i Vestjylland i sensommeren. Den 43-årige tyv skulle kun afsone tre måneder, og straks han var ude igen, fortsatte han kirketogtet.

Fåborg/Varde/Årre/Janderup: Manden, der i sensommeren blev taget for at lave indbrud i kirker på Varde-egnen, blandt andet i Fåborg, Årre og Janderup samt kapellet i Varde, fortsatte sit mønster efter endt afsoning.

Den 43-årige, som dengang boede i Esbjerg, blev idømt et års fængsel. Her skulle de tre måneder afsones, mens de ni måneder blev gjort betinget. Han blev altså hurtigt sluppet ud i friheden.

På fri fod fortsatte kirketyven med at bryde ind og stjæle værdier fra kirker. Han blev i sidste uge dømt for et indbrud i Vær Kirke ved Horsens. Han var også mistænkt for et indbrud i Sdr. Bjert Kirke ved Kolding, men det blev han ikke dømt for.

Han blev i efteråret dømt for ti tilfælde af indbrud og indbrudsforsøg i forskellige kirker i Vestjylland. Også et forsøg på indbrud i kapellet, kendte retten ham skyldig i. Han blev også dømt for andre indbrud, som ikke omfatter kirker.

Han blev stoppet i stjålet bil ved Næsbjerg
Manden blev i august anholdt efter at have kørt i en stjålet bil i Skonager ved Næsbjerg.Bilen var stjålet ved Janderup Kirke, og den var fuld af tyvekoster fra et indbrud i kirken.

Den 43-årige var voldsomt påvirket af narkotika.

Manden var på det tidspunkt ikke straffet for lignende kriminalitet.
Her det oprindelige dåbsfad, som aldrig kom tilbage efter et indbrud i kirken. Billedet er en illustration fra en bog om kirken.
Her det oprindelige dåbsfad, som aldrig kom tilbage efter et indbrud i kirken. Billedet er en illustration fra en bog om kirken.

Han stjal for 320.000 kroner i Vestjylland

Fra kirkerne i Vestjylland stjal han blandt andet lysestager, alterbægre og dåbsfade til en samlet værdi af 320.000 kroner. Nogle af de særprægede tyvekoster blev fundet på hans bopæl og kom tilbage til kirkerne. Men måske har han afsat nogle af genstandene - i hvert fald mangler eksempelvis et dåbsfad fra Fåborg Kirke ved Varde

Nu er manden ved navn Thomas Allan De Renouard idømt et år og ni måneders fængsel ved Retten i Horsens. Han har i mellemtiden skiftet folkeregisteradresse fra Esbjerg til Kolding.

Han brød sammen med en kammerat ind i Vær Kirke i marts. De stjal værdier for 284.000 kroner.

Et par dage efter blev manden taget på fersk gerning under et forsøg på indbrud i Tamdrup Kirke ved Horsens. Han har siden siddet varetægtsfængslet. Sagen mod kammeraten behandles ved en særskilt retssag.

Da kirketyv slap ud, plyndrede han endnu en kirke for en kvart million kr.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce