Byrådskolleger kritiserede Henrik Vej Kastrupsen skarpt

Kulturhuset i Nørre Nebel skal måske lukke - men det er ikke beslutte. Flere byrådsmedlemmer er fortørnede over, at Henrik Vej Kastrupsen indirekte har sagt, at beslutningen måske allerede er truffet. Foto: Martin Ravn

Byrådskolleger kritiserede Henrik Vej Kastrupsen skarpt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gruppeformand Henrik Vej Kastrupsen (L) har kritiseret byrådets kommunikation, men det er ham, der skaber forvirring, mener byrådskolleger.

Nørre Nebel: - Hvis beslutningen er truffet, så sig det.

Sådan lød opfordringen fra gruppeformand Henrik Vej Kastrupsen (L) i JydskeVestkysten. Den beslutning, som han mente måske var truffet, var en flytning af kulturhuset over på skolen i Nørre Nebel.

Men at dømme efter udsagn fra andre byrødder burde det være klart, at den beslutning aldrig er truffet. Og derfor fandt de udtalelsen langt over stregen.

- Det her ser jeg som en antydning af, at der foregår noget lusket inde bag rådhusets fire mure, sagde Stig Leerbeck (V).

Sandie Eis Ravn (S) og Steen Holm Iversen (LA) opfordrede Henrik Vej Kastrupsen til at bruge sin telefon og ringe til relevante udvalgsformænd, hvis han var i tvivl, i stedet for at komme med en sådan udtalelse i pressen.

Kulturhuset
  • Der har været meget forskellige formuleringer fra politikere og embedsmænd vedrørende, hvad der er besluttet i forhold til kulturhuset. For eksempel har direktør Thomas Jaap i december 2018 sagt ordret til JydskeVestkysten: "Beslutningen er, at man flytter tingene i huset med over på skolen."
  • Byrådet har forudsat, at der skal være lokal opbakning, hvis det nuværende kulturhus skal lukke, og alle aktiviteter skal flytte over på skolen. Men det er ikke beskrevet, hvordan man afgør, om der er lokal opbakning.
  • Det kan være et problem, for der er forskellige holdninger til spørgsmålet i Nørre Nebel.

Skaber forvirring

Henrik Vej Kastrupsen lød ikke til at fortryde noget. Han forklarede, at han havde været oprigtigt i tvivl om, hvad byrådet havde besluttet og ikke besluttet, og hans udsagn skulle derfor ses som en opfordring til en klar kommunikation. Men kritikerne mener, at Henrik Vej Kastrupsen har opnået det modsatte.

- Du er da kun med til at skabe forvirring, sagde Holger Grumme (R).

- Et eller andet sted synes jeg, at jeg bidrager til at få en afklaring, svarede Henrik Vej Kastrupsen.

Nu er det nemlig skrevet klart ind i beslutningen, at der ikke skal bruges penge på ombygning af skolen i Nørre Nebel, før "der foreligger en afklaring på om der er lokal opbakning til etablering af et kombibibliotek på skolen, jævnfør budgetforlig 2017". Det ligger underforstået i den sætning, at også resten af kulturhuset kan flyttes over på skolen, hvis der er lokal opbakning.

Forvirrende meldinger

Henrik Vej Kastrupsen fik støtte fra Tom Arnt Thorup (L), der også synes, at meldingerne fra kommunen er til at blive forvirret af. Han citerede fra en mail fra kultur- og fritidschef Karsten Rimmer Larsen:

"[Det er] den politiske beslutning at arbejde videre med et scenarie, hvor skole, bibliotek og kulturhusets aktiviteter alle har til huse i skolens lokaler. Der har således ikke været planer om at udarbejde plantegninger med videre for andre scenarier, heller ikke med en bevarelse af kulturhusets aktiviteter i det eksisterende kulturhus - såfremt dette har været opfattelsen, må det desværre bero på en misforståelse. At samle skole, bibliotek og kulturhus på skolens matrikel er helt i tråd med kommunens ejendomsstrategi, der har til hensigt at udnytte de kommunale kvadratmeter på den mest hensigtsmæssige måde."

- Så er jeg godt nok forvirret på et højere plan, sagde Tom Arnt Thorup.

Det forstod Stig Leerbeck ikke. Han synes, det er meget naturligt, at byrådet og kommunen arbejder i én retning, men det er for ham ikke ensbetydende med, at man i sidste ende beslutter det, man arbejder hen imod.

- Der er intet odiøst i det, du har læst op, sagde han.

Tom Arnt Thorup fastholdt dog sit synspunkt:

- Jeg kan godt forstå, at forvirringen er total. Det må jeg sige.

Byrådskolleger kritiserede Henrik Vej Kastrupsen skarpt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce