Byråd renser ud i sproget: Nu er der intet, der er gratis

Henrik Vej Kastrupsen, til venstre, stemte for Steen Holm Iversens, til højre, forslag om at undgå at bruge ordet "gratis". Billedet er fra valgaftenen. Arkivfoto: John Randeris

Byråd renser ud i sproget: Nu er der intet, der er gratis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Varde Kommune skal nu afholde sig fra at skrive, at arrangementer, kurser, foredrag og andet er gratis.

Varde Kommune: I kommunens annoncer vil der fremover næppe stå, at et arrangement er gratis. Et flertal i byrådet har sendt et kraftigt signal om, at ordet skal renses ud fra de kommunale annoncer. Forslaget kom fra Steen Holm Iversen (LA).

Det var dog ikke alle i byrådet, der gik ind for at fjerne ordet.

- Jeg kan slet ikke forstå, at vi skal diskutere sådan nogle ting, sagde Ingvard ladefoged (S).

Men Socialdemokratiet var splittet, for A. C. Hoxcer Nielsen og Sandie Eis Ravn stemte for forslaget.

- En borger er ikke kunde i kommunebutikken, sagde A. C. Hoxcer Nielsen, der så forslaget som et opgør med den tankegang.

Blev modificeret

Holger Grumme (R) så forslaget som unødvendigt.

- Jeg tror ikke, at folk er så småtbegavede, at de ikke kan regne ud, at når der står gratis, at det så kun er gratis for brugeren og ikke omkostningsfrit for kommunen, sagde han.

Han valgte dog alligevel at stemme for, hvis han kunne få fjernet et afsnit, der kunne tolkes som, at Varde Kommune skulle skrive, at arrangementer var betalt af skatteyderne.

Line Berner (V) mente, hun stod i et ideologisk dilemma. Hun var egentlig for tankegangen i forslaget, men hun var imod, at byrådet detailstyrer, hvad medarbejderne skal gøre. Derfor bad hun om at få ændret ordlyden, så der stod "anbefaler" eller "opfordrer" i stedet for "pålægger".

Steen Holm Iversen fremlagde derpå et nyt forslag, som både Holger Grumme og alle Venstrefolk kunne stemme for.

"Vi kan blive til grin"

Forslaget fik bred opbakning, men Søren Laulund (S), Ingvard Ladefoged (S), Birger Filskov (S) og Niels Christiansen (K) stemte imod.

- Jeg er bange for, at vi kan blive til grin, sagde Niels Christiansen.

Steen Holm Iversen holdt dog fast i, at han ikke synes, det er en "perifer diskussion" at beslutte, om noget kan kaldes for gratis.

- Der er ikke meget i vores verden, der er gratis, sagde han.

Han fortalte også, at han er bekendt med, at der er andre kommuner, der er holdt op med at bruge ordet.

Byråd renser ud i sproget: Nu er der intet, der er gratis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce