Budgetforlig: Penge til byggeri delte byrådspartierne

Partierne forhandlede længe, og først i slutspurten valgte to partier at gå. Henrik Vej Kastrupsen (L) forlod forhandlingerne, mens Tina Agergaard Hansen (DF) er med. Arkivfoto: John Randeris

Budgetforlig: Penge til byggeri delte byrådspartierne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der bliver bygget meget de kommende fire år, og det var medvirkende til, at to partier står udenfor budgetforliget.

Varde Kommune: Fem partier med i alt 22 ud af byrådets 25 mandater står bag årets budgetforlig. Og det var forholdsvis tæt på, at alle partier var med, lød det på et pressemøde mandag formiddag.

Noget af det centrale, der gjorde, at Lokallistens to byrådsmedlemmer og Konservatives ene medlem holdt sig ude, er penge til byggeri.

Flertallets partier var derimod glade for at annoncere millioner til etablering af flygtningemuseum, til udbygning af fritidscenter, til et større demensplejehjem i Ølgod, til renovering af skoler og flere ting endnu.

Anlægsbudgettet
Varde Kommune har i mange år haft en målsætning om at bruge mindst 80 millioner kroner om året på anlæg, og det lever forligspartierne virkelig op til i år. Så mange penge bruges de kommende år:2019: 148,0 millioner kroner.

2020: 130,8 millioner kroner.

2021: 121,0 millioner kroner.

2021: 87,1 millioner kroner.

I budgettet er der kun afsat 6,6 millioner kroner til en bro ved Thyrasvej i Tistrup, men det kommer oveni 6 millioner, der tidligere er afsat. Dermed koster broen 12,6 millioner kroner i alt.

Garanti mod dyrere skolebyggeri

For Lokallistens vedkommende drejer det sig om, at listen ønskede en garanti for, at byggeriet af Frelloskolen maksimalt kommer til at koste 180 millioner. Det kunne listen ikke få, og gruppeformand Henrik Vej Kastrupsen (L) ser en klar grund til det.

- Jeg har sagt til gruppeformændene, at jeg giver en is, hvis de kan bygge den her skole for under 220 millioner kroner, siger han.

Han tror altså, at byggeriet kommer til at koste 40 millioner kroner ekstra, og det ønsker Lokallisten ikke at være med til. Grunden er klar:

- Jeg synes, det er en skrøbelig økonomi, vi har, siger han.

For meget til byggeri generelt

For Niels Christiansen (K) er det mere generelt, at han finder, der bliver brugt for meget på byggeri, fordi han hellere ville overføre pengene til driftsbudgettet og bruge dem på ældre, sundhed og miljø.

Konkret nævnte han de 12,6 millioner kroner, der er fundet til en bro over jernbanen på Thyrasvej i Tistrup som et projekt, han ikke ønsker at prioritere med den økonomi, som Varde Kommune har i øjeblikket.

- De (pengene, red.) kunne bruges andre steder, hvor det gør ondt i øjeblikket, sagde Niels Christiansen (K).

Begge lister har også andre grunde end kun byggeri til ikke at være med i et budget, som de også ser mange positive takter i. Lokallisten ville eksempelvis gerne have haft penge til borgerforeninger, og Konservative ville gerne have mere økonomisk polstring.

Budgetforlig: Penge til byggeri delte byrådspartierne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce