Brødre lukker byens sidste tøjbutik for hele familien og føler lettelse

Brødrene Johnny, tv., og Jonas Pedersen er lettede, for det var en tung beslutning at melde ud, at de lukker i Agerbæk. Onsdag var sidste dag. Foto: Chresten Bergh

Brødre lukker byens sidste tøjbutik for hele familien og føler lettelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Før Johnny og Jonas Pedersen tog beslutningen om at lukke Tøj-Torvet i Agerbæk, var der både tårer og søvnløse nætter. Onsdag lukkede de og føler kun lettelse. Nu

Agerbæk: De græd, de kunne ikke sove, og de kunne næsten ikke træffe beslutningen om at lukke Tøj-Torvet i Agerbæk.

Men siden brødrene Johnny og Jonas Pedersen i marts meldte ud i JydskeVestkysten, at de lukker Agerbæks sidste tøjbutik for hele familien, har de kun mødt velvilje og forståelse.

- Da nyheden først var ude, var det en enorm lettelse. Vi har kun mødt forståelse, så i virkeligheden tror jeg, at mange havde undret sig over, vi ikke var lukket for længst, siger storebror Johnny Pedersen og fortsætter:

- Det har været en kæmpe lettelse at melde beslutningen ud, og at møde den forståelse.

Lukning
Johnny Pedersen overtog Tøj-Torvet for 15 år siden. Det var hans første butik.Siden kom lillebror Jonas med.

I dag har de tøjbutikker i Grindsted, Skjern og Henne Strand.

Brødrene har set, at kunderne fra Agerbæk er begyndt at handle i deres andre butikker.
Brian Bjerregaard er kammerat med Jonas Pedersen. Han ærgrer sig over lukningen af nabobutikken, men forstår fuldt ud brødrenes beslutning. Foto: Chresten Bergh
Brian Bjerregaard er kammerat med Jonas Pedersen. Han ærgrer sig over lukningen af nabobutikken, men forstår fuldt ud brødrenes beslutning. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

Priser i bund

Johnny er 36, lillebror Jonas, der har haft sin dagligdag i butikken i Agerbæk, er 32.

Denne dag, den allersidste, er alle varer sat ned med mellem 50 og 90 procent, og der er travlt ved kassen. De seneste dage har været lange, men nu skal det sidste væk, og brødrenes hustruer har bagt kager, som et farvel til kunderne.

Købmanden, der bor nabo til Tøj-Torvet, Brian Bjerregaard fra Din Købmand, kommer ind for at få kaffe og kage. Og falder over et par skjorter på vejen.

- Erhvervsmæssigt synes jeg da, at det er rigtig ærgerligt, at de lukker. Men personligt har jeg fuld forståelse og synes, det er en fornuftig beslutning, siger han.

Majbrit Wright, der for seks måneder siden fandt sammen med en ungdomskæreste i Fåborg, med en sko sat ned fra 700 kroner til 75 kroner. Foto: Chresten Bergh
Majbrit Wright, der for seks måneder siden fandt sammen med en ungdomskæreste i Fåborg, med en sko sat ned fra 700 kroner til 75 kroner. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

Købmand tror på fremtiden

Brian Bjerregaard er et år yngre end Jonas, og de to har været kammerater siden barndommen.

- Jonas ved, hvad jeg bruger i størrelse, så når jeg mangler noget, ringer jeg bare til ham. I dag har han boksershorts med til mig fra deres butik i Grindsted, siger Brian Bjerregaard.

Byen har stadig en brugs og din købmandsbutik. Bliver det ved?

- Hver gang vi mister noget i byen, er det et tab for os alle. Alle omkring Torvet har jo hjulpet med at trække kunder til. Nu må vi andre så prøve at klare det selv.

Men er her stadig en brugs og en købmand om ti år?

- Det kan jeg ikke svare på. Jeg kan kun svare på egne vegne, og det tror jeg på, og jeg håber da, at vi begge er her også om ti år, siger Brian Bjerregaard.

Han begyndte som flaskedreng ved købmanden som 15-årig og blev siden udlært og har arbejdet i butikken altid. De seneste fem år som ejer. Nu uden sin barndomsven i nabobutikken.

Agerbæk har også stadig Butik Telma, der er en blanding af dametøj, parfumeri, tips og lotto og postbutik.

Der var travlt ved kassen i tøjbutikkens sidste timer. Foto: Chresten Bergh
Der var travlt ved kassen i tøjbutikkens sidste timer. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

Brødre lukker byens sidste tøjbutik for hele familien og føler lettelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce