Borgmesteren: - Det er en hård dag for nogle lodsejere

Det er højspændingsledningen her i Næsbjerg, som står i vejen for nye parcelhusgrunde. Ledningen skal tages ned. Men borgmester Erik Buhl (V) vil presse på, for at Energinet fjerner højspændingsledningen langt tidligere end 2023-26. Det kan Næsbjerg ikke vente på. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Borgmesteren: - Det er en hård dag for nogle lodsejere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester Erik Buhl (V) vil gøre sit til, at den nuværende 150 kilovolt højspændingsledning i Næsbjerg kommer hurtigere ned.

Næsbjerg: Borgmester Erik Buhl (V) er især på Næsbjergs by vegne bekymret over det oplæg til linjeføringen af 400 kilovolt højspændingsledning, som Energinet fremlagde tirsdag. En 95 kilometer lang højspændingsledning fra Idomlund ved Holstebro og ned til Endrup.

Energinet vil opføre 35 meter høje master cirka 900 meter vest for Næsbjerg by, som er en af kommunens vækstbyer.

- Jeg havde selv håbet på lidt mere kabel i jorden. Jeg er ked af, at der ikke bliver kabellagt ved Næsbjerg, siger Erik Buhl.

Rart med afklaring

Som han selv påpeger, så er det et udkast til en linjeføring. Og han vil presse på for mere end de 3,2 kilometer kabel fra Skonager og op til Sig. Det ville for ham være naturligt, at strækningen fra Næsbjerg til Skonager også blev kabellagt. Cirka to kilometer.

- Det er rart for lodsejerne at få en afklaring. Det er en hård dag for nogle lodsejere, siger Erik Buhl.

Næsbjergs situation er dog særlig prekær, da byen i dag i forvejen har en 150 kilovolt luftledning, som står i vejen for en nyudstykning af parcelhusgrunde. Den kommer første ned i 2023-26, og det hverken kan eller vil Erik Buhl vente på.

- Vi vil lægge et pres på Energinet. Det giver ingen mening, det skal rykkes frem, siger Erik Buhl.

Energinet har tidligere oplyst, at den ikke kan tages ned, førend den nye 400 kilovolt højspændingsledning står færdig.

Borgmesteren: - Det er en hård dag for nogle lodsejere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce