Boligmangel lammer udviklingen i flere af vækstlandsbyerne i Varde Kommune

Byrådsmedlem Ingvard Ladefoged (S) bor selv i Næsbjerg og er foruroliget over konsekvenserne af manglende almene boliger. Gode naboer og venner, der har solgt huset, er tvunget til at flytte fra byen. Foto: Henrik Reintoft

Boligmangel lammer udviklingen i flere af vækstlandsbyerne i Varde Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byer som Næsbjerg, Alslev og Nørre Nebel finder, at der bygges for mange almene boliger i Varde på bekostning af flere landsbyer, der har akut boligmangel.

Bolig: Mens det ene almene byggeri efter det andet skyder op i Varde by, så er murerskeen lagt væk i landsbyerne. Også selv om det flere steder næsten er umuligt at leje en almen bolig. Varde Bolig Administration, som har 558 lejemål i 19 landsbyer i kommunen, har så at sige ingen ledige boliger i landsbyerne, ligesom der er lange ventelister til dens 810 lejemål i Varde by.

Det får nu flere landsbyer i Varde Kommune til at klage deres nød. Blandt andre Bjarne Buhl, der er formand for Blaabjerg Udviklingsråd.

- Det er katastrofalt. Det er byrådet, der skal tage affære, så der ikke kun bygges i Varde, siger Bjarne Buhl, der via sine egne udlejningssteder oplever efterspørgslen efter lejeboliger i Nørre Nebel.

Og han finder, at Varde som en stor landkommune bør tænke langt mere på landsbyerne.

- Man er nødt til at udvikle det, man har. Ellers afvikler vi, siger Bjarne Buhl.

Antal almene boliger
I Varde Kommune er der ifølge Danmarks Statistik 3.174 almene boliger per 1. januar 2017.De største udlejere er Varde Bolig Administration med 1368. Boligselskabet Domea Varde med 686 almene boliger og Arbejdernes Andels-Boligforening med 679 almene boliger.

En almen bolig er et offentligt støttet byggeri, som ingen må tjene penge på. På landsplan er der 550.000 almene boliger.

Vi er på den

I Næsbjerg har man de senere år oplevet flere gode og ressourcestærke indbyggere flytte, da de efter at have solgt huset ikke kunne finde en almen bolig i byen. Dem er der 46 af i Næsbjerg, og alle er udlejet.

- Boligselskaberne giver udtryk for, at de ikke vil bygge nogen steder i byen. Det er forfærdeligt. Vi er virkelig på den i Næsbjerg, og min tålmodighed er ved at være opbrugt, siger byrådsmedlem Ingvard Ladefoged (S), der selv bor i Næsbjerg.

Desperationen er så stor, at der i Næsbjerg arbejdes på selv at bygge privat eller stifte et alment boligselskab. Sidstnævnte kræver dog et tilsagn fra Varde Byråd.

I Alslev råber man også efter flere almene boliger.

- Vi føler os lidt overset. Vi vil gerne kunne konkurrere med Guldager og Hjerting om tilflytterne, siger Hans Julius Jakobsen, bestyrelsesmedlem i Alslev Borgerforening.

Han efterlyser især seniorboliger til folk, der har solgt huset og gerne vil blive boende i Alslev.

Byrådsmedlem Mads Sørensen (V) fra Sig oplever selv problematikken i sin hjemby.

- Der skal bygges, hvor der er behov. Vi har et ansvar for, at byggeriet spredes ud i hele kommunen, siger Mads Sørensen.

Boligmangel lammer udviklingen i flere af vækstlandsbyerne i Varde Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce