Blåvand Radio kalder: Nu er det slut efter 105 år

Blåvand Satellitstation lukker, hvorved en epoke med telekommunikation er slut. Blåvand Radio blev etableret i 1914. Foto: Henrik Reintoft

Blåvand Radio kalder: Nu er det slut efter 105 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

UltiSat Europe AS/ lukker Blåvand Satellitstation ned. Fire ud af syv ansatte mister arbejdet.

Blåvand: Den sidste rest af Blåvand Radio, som blev etableret i 1914, lukker nu ned. Det er Blåvand Satellitstation, som de seneste ti år har været drevet at UltiSat Europe A/S.

Men i løbet af efteråret lukker satellitstationen helt ned. Det oplyser tekniker Per Finderup Nielsen (61) som har været ansat på stedet siden 1983.

- Det er planen, at det skal lukke ned. Jeg har ikke set den endelige tidsplan, siger Per Finderup Nielsen.

Det var meningen, at Blåvand Satellitstation skulle være lukket ned den 31. august.

- Men det kommer ikke til at holde stik, siger Per Finderup Nielsen, der selv stopper om en godt en uge.

I alt har der været syv medarbejdere, hvor af tre fortsætter i firmaet. De første to er holdt.

Blåvand Radio
  • Blåvand Radio og Blåvandshuk Fyr har rent historisk dannet par. Allerede i 1901 blev der som forsøg monteret en radiosender- og modtager i Blåvandshuk Fyr, der blev opført i 1900. På direkte foranledning af skibsforliset af Titanic i 1912, så etablerede Telegrafvæsnet i 1914 Blåvand Radio. Fiskernes og sømændenes livline til fastlandet.
  • Blåvand Radio er mest kendt for varslet, "Blåvand melder storm", som blev udsendt i Danmarks Radio, når et uvejr var på vej. Det er samtidig titlen på en berømt dansk film fra 1938 med Osvald Helmuth på rollelisten.
  • I 1982 byggede Post- og Telegrafvæsenet en satellitstation i Blåvand. Senere overtog TDC driften.
  • I 2009 solgte TDC Blåvand Satellitstation til det amerikanske firma UltiSat. I efteråret 2019 lukkes Blåvand Satellitstation ned.
De seneste ti år er det amerikanske UltiSat, der har drevet Blåvand Satellitstation, der havde syv arbejdspladser.  Det har været en særdeles god forretning, og firmaet har også betalt skat i Danmark. Foto: Henrik Reintoft
De seneste ti år er det amerikanske UltiSat, der har drevet Blåvand Satellitstation, der havde syv arbejdspladser. Det har været en særdeles god forretning, og firmaet har også betalt skat i Danmark. Foto: Henrik Reintoft
Foto: FOTO:HENRIK REINTOFT

God forretning

Det er som skrevet UltiSat Europe A/S, som siden 2009 har drevet Blåvand Satellitstation. Firmaet overtog driften fra TDC og har modsat mange andre udenlandske selskaber betalt skat. Det var et krav fra TDC, at den nye operatør oprettede et dansk selskab og betalte skat.

De seneste to år har UltiSat Europe A/S betalt godt 5,8 millioner kroner i virksomhedsskat. Det samlede overskud før skat var i 2017 og 2018 cirka 25,7 millioner kroner. Så det er en særdeles god forretning, som nu lukkes ned.

Opkøbt af andet firma

Baggrunden er, at UltiSat med hovedbase i USA er blevet opkøbt af et andet amerikansk teleselskab. Det er Speedcast, som med købet effektiviserer og udnytter det samlede satellitnetværk i de to firmaer.

Blåvand-aktiviteterne skal i fremtiden betjenes fra satellitstationer i Holland og Tyskland.

Blåvand Radio kalder: Nu er det slut efter 105 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce