Biograf-ejer har tabt en årsløn på gravearbejde i Varde midtby

Kim Krogh Pedersen vil være positiv, men han mener ikke, at Varde Kommune har klaret styringen af midtby-opgravningerne til UG. Foto: Yvonn Tittel

Biograf-ejer har tabt en årsløn på gravearbejde i Varde midtby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kim Krogh Pedersen, ejer af Varde Bio, glæder sig til at gravearbejdet i byen er slut. Han har mistet 20 procent omsætning det seneste år.

Varde: Børnenes efterårsferie er traditionen tro højsæson i bio, og i år har ejer af Varde Bio, Kim Krogh Pedersen, ekstra meget, der skal hentes ind.

- Vi har mistet 20 procent omsætning på grund af opgravningerne. Jeg kan se det meget præcist, fordi jeg kender mine branchetal og ved præcist, hvor jeg ligger. Det værste hos mig var fra juni til december sidste år, hvor Storegade var gravet op. Det gjorde ondt.

Næste år graves gågaden op. Hvad så?

- Der er jeg lidt ligeglad. Jeg lever ikke af strøgkunder. Det afgørende for biografen er, at de kan komme her ind i bil og parkere på Murtfeldts Plads. Dét betyder noget, og i øjeblikket har vi publikummer, der er forsinket hver dag, fordi de ikke kan finde herind, siger Kim Krogh Pedersen og fortsætter:

- Er jeg happy over, at man har lukket to indfaldsveje til Murtfeldts Plads? Nej det er jeg ikke. Jeg bliver happy, når det er overstået, men jeg kunne godt have ønsket mig, at man tog én ad gangen. At man tager begge to, det forstår jeg simpelthen ikke, men jeg er også bare biografmand.

Ferie i Bio
Varde Bio har fuld program hele efterårsferien, fra formiddag til aften.Efterårsferie og vinterferie er de to største uger i biografen.

På tredjepladsen er julen.
Kim Krogh Pedersen foran plakaten for
Kim Krogh Pedersen foran plakaten for "Journal 64", som han venter sig meget af i den kommende uge. Foto: Yvonn Tittel

Har klaget sin nød

Har du gjort noget for at få tingene ændret?

- Jeg har været ved Preben Friis-Hauge (udvalgsformand Plan og Teknik, red.) og borgmesteren. Nu har jeg bare sagt ok, så er det sådan, de vil have det. Men jeg er ked af det på byens vegne, og jeg synes, der mangler klarsyn.

Dine kunder kommer vel igen?

- Måske. Jeg lever i en branche, hvor man godt kan glemme, at gå i biografen. Og hvis man bliver vænnet fra at gå i biografen, kommer man måske aldrig igen.

Overlever du en nedgang på 20 procent?

- Ja, det gør jeg. Jeg er bare gået en årsindkomst ned. Men jeg skal ikke pibe. Jeg er bare irriteret over, at noget af det kunne være undgået. Og jeg har fuldstændig ja-hatten på til, når vi bliver færdige. Jeg glæder mig, siger Kim Krogh Pedersen.

Håber på næste uge

I første omgang glæder han sig til efterårsferien, som han venter sig ekstra meget af i år.

- Det, der er forskellen på en god ferie og en rigtig god ferie, det er i år "Journal 64", siger han.

Den er da ikke for børn?

- Nej. Men de nye børnefilm kommer altid til efterårsferie og børnene fylder biografen i dagtimerne. For at blive en ekstra god uge, skal vi også have gæster om aftenen, og det får vi med en god voksenfilm.

Biograf-ejer har tabt en årsløn på gravearbejde i Varde midtby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce